| | 01-1 klar til Tyskland Nyheder fra 01- Drenge 1 2. januar 2012 - 22:37 af: Søren Jakobsen Med en 1. og 2. plads ved det traditionsrige indendørsstævne i Roskildehallerne mellem jul og nytår er holdet klar til Tyskland ... Brøndbydrengene fik en fin optakt til næste weekends to stævner i Tyskland. Ved Spar Nord Cup i Roskildehallerne mellem jul og nytår blev det således til både en 1. og 2. plads i det traditionsrige stævne. Drengene havde både dygtigheden og heldet til at sikre sig denne triumf.
Brøndby II gik hele vejen uden nederlag, og det blev kun blev til pointtab i den første kamp mod værterne fra RB1906, en kamp som endte 2-2 efter at holdet var bagude 0-2, et flot comeback, og hvor drengene udlignede til 2-2 blot 15 sekunder før tid! Derudover blev det til sejre over hhv. Himmelev-Veddelev, B1901 samt B93 hvid. Holdet vandt således det indledende puljespil og skulle spille kvartfinale mod Team Søborg, som var blevet 2'er i deres pulje. Holdet vandt her 3-2 og var klar til finalepuljespillet.
Brøndby I startede med et nederlag mod AB men vandt de øvrige 3 puljekampe mod Høng, Næstved samt Taastrup. Drengene sluttede som 2'er i puljen, lige efter AB, som gjorde rent bord i puljespillet. I kvartfinalen skulle holdet op imod B93 blå, som sluttede 1'er i deres pulje. Her vandt drengene 2-0 og de var ligesom Brøndby II nu klar til finalepuljespillet.
Foruden Brøndby I og Brøndby II havde finalepuljespillet deltagelse af AB samt Team Søborg. Sidstnævnte havde kvalificeret sig via en ekstrachance, hvor taberne af kvartfinalerne spillede mod hinanden.
Brøndby I og Brøndby II lagde ud i slutspillet, og det blev en spændende kamp: Den endte 2-1 til Brøndby II, som ellers var kommet bagud 1-0 i starten af opgøret. Brøndby I havde dog en god mulighed for scoring til 2-2 i de dødende sekunder af kampen efter et fint gennembrud i venstre side, men bolden gik ikke ind, og det blev ved de 2-1. I de øvrige finalepuljekampe vandt Brøndby II mod hhv. AB og Team Søborg og fejede dermed al modstand til side. Brøndby I spillede uafgjort mod Team Søborg og skulle i sidste kamp spille om 2. pladsen mod AB, som de havde tabt til i det indledende puljespil. Det blev en spændende kamp, som bølgede frem og tilbage, men i sidste ende sikrede holdet sig sejren på 3-2 og fuldendte dermed successen ved stævnet.
Drengene er således klar når det går løs i den kommende weekend, hvor de skal deltage i Euro-Cup lørdag samt SCV-Wintercup søndag. 16 hold kæmper om sejren lørdag mens der er 10 hold til start søndag. Held og Lykke i det tyske drenge, vi skal nok være der og støtte jer :-)
Vi ses allesammen, vi ses i Brøndby! U11D1: Bayern München venter ...17-03-2012 14:59:00 Om mindre end en måned drager holdet sydpå til Pettenbach i Østrig for at deltage i Waldhör Cup 2012, her venter bl.a. Bayern München ... U11D1: Fødselsdag hos Mikkel og Emil26-02-2012 16:25:00 Lørdag den 25. februar var drengene til fødselsdag hos Mikkel og Emil, en fest der startede i Fun City Copenhagen, Herlev, og siden fortsatte Nørrebred 143, Vallensbæk U11D1: Ruhr tur/retur17-02-2012 11:57:00 Holdet deltog i weekenden den 10./11. februar i GoldenGoalCup lørdag i Unna samt et indetræningsstævne søndag i udkants Tyskland 01-1 vinder af Brøndby Mini Cup 2012 (nu med YouTube klip)23-01-2012 23:21:00 Drengene hjemtog den samlede sejr på hjemmebanen i Brøndbyhallen i weekenden den 21./22. januar, efter finalesejr på 6-3 over sidste års vinder, BSV. Derudover blev det til første nederlag i 7-mands bold siden 3. august 2011, det blev til 1-2 mod OKS på en råkold søndag januar morgen ... 01-1 klar til Tyskland02-01-2012 22:37:00 Med en 1. og 2. plads ved det traditionsrige indendørsstævne i Roskildehallerne mellem jul og nytår er holdet klar til Tyskland ... Glædelig jul & Godt nytår!24-12-2011 07:17:00 Men inden der går for meget sovs og kartofler og hvad dertil hører i den, så er her en lille hjernevrider som I kan gå på juleferie med, god fornøjelse ... 01-1 vinder af DanBolig Nils Hald Cup 201112-09-2011 21:57:00 I weekenden den 10./11. september gæstede 24 hold fra Jylland, Fyn, Sjælland, København og Sverige fodboldanlægget på Frederiksberg, og Brøndby hjemtog pokalen efter finalesejr over Herfølge Sidste tur med U10-113-06-2011 18:21:00 Forårssæsonen går på held, således resterer kun to SBU kampe mod henholdvis Allerød og vores venner fra Solrød |
 |