bif

01-1 vinder af Brøndby Mini Cup 2012 (nu med YouTube klip)

Nyheder fra 01- Drenge 1
23. januar 2012 - 23:21 af: Søren Jakobsen

Drengene hjemtog den samlede sejr på hjemmebanen i Brøndbyhallen i weekenden den 21./22. januar, efter finalesejr på 6-3 over sidste års vinder, BSV. Derudover blev det til første nederlag i 7-mands bold siden 3. august 2011, det blev til 1-2 mod OKS på en råkold søndag januar morgen ...

Det blev til endnu en weekend i fodboldens tegn: Brøndby Mini Cup i Brøndbyhallen lørdag, og træningskampe søndag morgen mod de overnattende hold fra Fyn og Jylland. Udover sejren lørdag bød weekenden på drengenes første nederlag i 7-mandsbold siden 3. august sidste år. Dengang i august tabte holdet 3-5 til BSV i puljespillet under Brøndby Cup. I denne weekend blev det til et 1-2 nederlag mod et godt spillende OKS mandskab.

Nå, men først lidt om stævnet lørdag: Efter sejren i Tyskland havde holdet set frem til at spille Mini Cup på hjemmebanen i Brøndbyhallen, og der var i den grad budt op til dans, med god musik, live fodbold på storskærmene i loftet, en dejlig stemning på lægterne og fantastiske hold fra København (B93), Sjælland (BSV og Herfølge), Fyn (OKS og Dalum) og Jylland (Lyseng og Aab).

Drengene var kommet i pulje med Lyseng, Dalum og BSV, mens B93, Herfølge, OKS og Aab udgjorde holdene i den anden pulje, så igen i år et rigtig stærkt felt. Der blev spillet til 7-mandsmål på en håndboldbane med bander omkring hele banen, fast målmand + 5 markspillere, og en spilletid på 10 minutter pr. kamp, fedt!

Drengene var godt forberedte på opgaven, og de viste ingen gæstfrihed rent spillemæssigt; de VILLE have revanche fra sidste års 3. plads, og revanche ... ja, det fik de: 3 kampe blev konverteret til ligeså mange sejre i det indledende puljespil; henholdsvis 4-0 mod Lyseng, 4-1 mod Dalum og 2-1 mod BSV. Efterfølgende blev det til semifinalesejr på 5-0 mod Aab, og i finalen sejrede drengene med 6-3 mod BSV, som i deres semifinale havde besejret B93 med 2-1. Finalen? Ja ... den blev vel reelt set afgjort indenfor de første tre minutter, hvor holdet scorede fire gange uden scoringer i den anden ende, og så stod den 4-0, wow! Drengene var i den grad fokuserede, og der blev leveret over hele linjen. Som en følge heraf blev Simon helt fortjent kåret til stævnets bedste keeper, tillykke herfra.

Endnu engang viste holdet klassen og evnen til at klare skiftet fra 7-mands spillet på udendørsbanerne til indendørspillet, flot gået drenge.



YouTube klip fra onkel Jan's iPhone
Finale, Mini Cup 2012, mod BSV (ca. 12 min.)
Præmieoverrækkelse, Mini Cup 2012 (ca. 1 min.)

Søndag blev der spillet træningskampe mod Lyseng, OKS og Aab: 3 kampe à 2x20 minutter, og med start klokken 8:30 ... Gaaaab, hvor var det tidligt efter min smag; mødetid 7:50! Nuvel, der var jo gæster langvejs fra, så det var vel kun naturligt at kampene blev afviklet fra tidlig morgen, da flere havde en lang tur hjem ... men alligevel! 

Selvom der "kun" var tale om træningskampe, havde drengene nu ikke tænkt sig at tage let på opgaven, og netop det er en af holdets stærke sider: Evnen til at sætte sig op ... hver gang! Det er uanset om det er træning, SBU kamp, træningskamp eller stævne.

Nå, men nu til det spillemæssige denne søndag morgen: Første kamp var mod Lyseng, holdet fra Århus. Det blev en lidt "stille" start, hvor begge hold vist kæmpede lidt med at få søvnen ud af øjnene. Første halvleg endte målløs, 0-0. Herefter kom der gang i løjerne, og drengene scorede i alt 7 mål i anden halvleg uden scoringer på Simon; 7-0 blev det.

Anden kamp var mod OKS, og der blev her gået til den fra starten af. OKS'erne var dog mere skarpe end Brøndbydrengene, og det blev til to OKS scoringer i første halvleg mod et enkelt til Brøndbyholdet, en helt fortjent føring efter de første 20 minutter. I anden halvleg havde Brøndbydrengene flere store muligheder, og det blev bl.a. til tre stolpeskud, heraf to på overliggeren, men ind ville bolden ikke, og så kunne OKS tage en rigtig fin sejr på denne vinterkolde morgen i januar, og det blev således til første nederlag i mere end 5 måneder, og kun 5. nederlag indenfor de sidste 12 måneder.

I den tredje kamp mødte drengene Aab, et hold som vi nu har mødt et par gange, og et yderst positivt bekendtskab med en glad og positiv spillestil. Brøndbyholdet "fandt" endnu engang formen og udviste ingen gæstfrihed overfor mandskabet fra det nordjyske: Det blev således til en komfortabel sejr på 9-2 mod et, igennem hele kampen, godt fightende Aab mandskab.

Efter kampene var der frokost til til alle spillere i klubhuset, og så var det ellers "tak for denne gang, vi ses igen!"

Fra U11 skal der her afslutningsvist lyde en stor tak til stævnearrangørerne, som havde sørget for et super program for weekenden, der ligger et kæmpe stykke arbejde bag alt dette, og til glæde for os alle, tusind tak herfra, med håbet om endnu en Brøndby Mini Cup i 2013.

Vi ses igen allesammen, vi ses i Brøndby!


U11D1: De bedste 2001-hjemmesider
18-05-2012 13:38:00
Nedenfor følger en oversigt over de to bedste 2001-hjemmesider ....
U11D1: Waldhör Cup 2012 i tal
26-04-2012 22:19:00
Holdet spillede 8 kampe, tabte kun én i ordinær spilletid, men sluttede alligevel som nummer 10
U11D1: Dobbelt op for drengene i det jyske
26-03-2012 23:40:00
Efter en hæsblæsende weekend i Vorup kunne drengene tage tilbage til Sjælland med otte sejre i lige så mange kampe
U11D1: Bayern München venter ...
17-03-2012 14:59:00
Om mindre end en måned drager holdet sydpå til Pettenbach i Østrig for at deltage i Waldhör Cup 2012, her venter bl.a. Bayern München ...
U11D1: Fødselsdag hos Mikkel og Emil
26-02-2012 16:25:00
Lørdag den 25. februar var drengene til fødselsdag hos Mikkel og Emil, en fest der startede i Fun City Copenhagen, Herlev, og siden fortsatte Nørrebred 143, Vallensbæk
U11D1: Ruhr tur/retur
17-02-2012 11:57:00
Holdet deltog i weekenden den 10./11. februar i GoldenGoalCup lørdag i Unna samt et indetræningsstævne søndag i udkants Tyskland
01-1 vinder af Brøndby Mini Cup 2012 (nu med YouTube klip)
23-01-2012 23:21:00
Drengene hjemtog den samlede sejr på hjemmebanen i Brøndbyhallen i weekenden den 21./22. januar, efter finalesejr på 6-3 over sidste års vinder, BSV. Derudover blev det til første nederlag i 7-mands bold siden 3. august 2011, det blev til 1-2 mod OKS på en råkold søndag januar morgen ...
Dobbeltsejr til Brøndby's 01-drenge ved BK Höllvikens Vintercup
15-01-2012 22:26:00
Både 01-1 og 01-2 sejrede på denne fantastiske vinterdag i det skånske, hvor det blev til et "gensyn" med 7-mands bold for 01-1 efter mere end en måneds kamppause ...
01-1 vinder indendørsstævne i Verl, Tyskland
12-01-2012 23:58:00
Efter en hæsblæsende weekend kunne drengene hjemtage den første turneringssejr i udlandet ...
01-1 klar til Tyskland
02-01-2012 22:37:00
Med en 1. og 2. plads ved det traditionsrige indendørsstævne i Roskildehallerne mellem jul og nytår er holdet klar til Tyskland ...
Glædelig jul & Godt nytår!
24-12-2011 07:17:00
Men inden der går for meget sovs og kartofler og hvad dertil hører i den, så er her en lille hjernevrider som I kan gå på juleferie med, god fornøjelse ...
Seneste nyt fra årgang 2001
05-12-2011 10:39:00
Vinteren er over os og den kommende tid byder på en række spændende aktiviteter
01-1 vinder af SBU turneringen, efterår 2011
12-10-2011 11:27:00
Holdet gjorde rent bord i SBU turneringen, og fulgte således op på fredagens flotte sejr over BSV, ved i sidste kamp at besejre Virum-Sorgenfri 5-3
01-1 vinder af DanBolig Nils Hald Cup 2011
12-09-2011 21:57:00
I weekenden den 10./11. september gæstede 24 hold fra Jylland, Fyn, Sjælland, København og Sverige fodboldanlægget på Frederiksberg, og Brøndby hjemtog pokalen efter finalesejr over Herfølge
01-1 vinder af Brøndby Cup 2011
04-08-2011 17:54:00
Efter 9 kampe kunne drengene fortjent løfte pokalen efter finalesejr på 5-1 over BSV ...
Drengene scorer 42 mål ved Brøndby Cup 2011
28-07-2011 23:50:00
Statistik er en sjov ting og kan bruges på mange måder, her er én måde ...
Så ruller bolden igen for årgang 01
28-07-2011 23:34:00
Efter en kort sommerpause er drengene atter tilbage på træningsbanen ...
Sidste tur med U10-1
13-06-2011 18:21:00
Forårssæsonen går på held, således resterer kun to SBU kampe mod henholdvis Allerød og vores venner fra Solrød
Uafgjort, uafgjort ... og atter uafgjort :-)
04-05-2011 23:22:00
Drengene deltog i påsken i Rainbow Cup i Zwenkau ved Leipzig hvor det blev til en 13. plads ud af i alt 32 hold
Resultaterne fra alle årets 7-mands kampe er nu tilgængelige
28-03-2011 13:23:00
Via tekstsiden 'Kampe/Resultater' i venstre side kan I nu se resultaterne fra alle årets 7-mands kampe
Spillertrup 2011/2012
1. xxx
2. xxx
3. xxx
4. xxx
5. xxx
6. xxx
7. xxx
8. xxx
9. xxx
10. xxx
11. xxx
12. xxx
13. xxx
14. xxx
15. xxx
Afdelings nyheder
Miniput til CombiCup.


 
Info fra BIF
Mini-Cup 2012
Brøndby if byder velkommen til Mini-Cup 2012
 
Bodsalg
Gi' en hånd på Stadion !
 
Teknisk udvikling
Køb John Ranums bog om udvikling af ungdomsspillere. - "Udvikling i den rigtige retning"
 
Trænere/ledere
Brøndby IF søger trænere, som har lyst til at være med i klubfællesskabet