bif

Brøndby Kommunes Idrætslederpris 2011 til Sten Lerche

Brøndbyernes IF
17. december 2011 - 14:57 af: Brøndbyernes IF

Torsdag d. 8. december blev Sten Lerche hædret med Brøndby Kommunes Idrætslederpris 2011. Et stort tillykke skal lyde fra klubben til Lerche.

Sten Lerche begyndte sin lederkarriere i Brøndby IF helt tilbage i 1977 som heldleder på lilleput 3.
Sten Lerche har været frivillig leder i Brøndby IF lige siden.
Det er blevet til en lang række frivillige arbejdsopgaver siden da.

I 1980 begyndte han således at supplere holdledergerningen med sæder i Stadionudvalg og i Copenhagen Cup udvalget. I 1991 bliver han udpeget til formand for Copenhagen Cup udvalget.
Siden starten på 100 mandsklubben (en støtteforening for amatørklubben) har Sten haft sæde som klubbens repræsentant i dette forum.

Udover disse ting er Sten også at finde i speakerrummet til samtlige arrangementer på Brøndby Stadion. Et arbejde han trofast har passet siden stadion fik sit allerførste speakerrum tilbage i slutningen af halvfjerdserne. Ligeledes er Sten Lerche altid at finde som UEFA delegaternes trofaste vært ved samtlige klubbens kampe i de europæiske turneringer. En opgave der absolut er en utrolig væsentlig opgave, ikke mindst når det gælder om at få drejet hovedet på delegaterne når der eksempelvis fyres en raket af fra tilskuerpladserne.

Sten blev valgt til klubbens bestyrelse i 2006.
Ved relanceringen af Brøndby Cup?en i 2008 indtrådte Sten igen i dette arbejde. Cup?en har hvert år vokset i antal af deltagende hold, og således er Brøndby IF  i dag arrangør af en af landets største og mest anerkendte ungdomsfodboldturneringer i Danmark.

Ligeledes var det Sten Lerche der påtog sig opgaven at få al ny IT implementeret i klubben.
Sten sidder derudover som amatørklubbens repræsentant i fondsbestyrelsen.

Sten Lerche blev i 2009 valgt som næstformand i Brøndbyernes IF.

Sten Lerche har modtaget følgende hædersbevisninger i Brøndbyernes IF.
BIF?s æresnål i 1987 og BIF?s sølvnål i 2001.