Nyheder Elite & Talent
8. januar 2013 - 19:16 af: Signe
Brøndby IF's U18 DM mandskab går en spændende sæson i møde, hvor der skal arbejdes benhårdt for at fastholde den flotte placering fra efterårets kampe.
I efteråret 2012 var udfordringen at spille et nyt hold sammen efter årgang 94 var blevet seniorer. Det gik over forventning, og resultatmæssigt resulterede efterårssæsonen i en delt andenplads i DM-rækken. Nu er det tid til at tage hul på en forårssæson, hvor der skal arbejdes benhårdt. Fodboldmæssigt starter det nye år søndag 13. januar, hvor der spilles kvartfinalekamp i DM i futsal. Herefter venter en masse spændende træningskampe mod stærke modstandere, inden DM-sæsonen går i gang igen ugen inden påske.
Truppen er klar til nye udfordringer - og til at tage godt imod de nye ansigter, som vi udvider truppen med i løbet af den næste måned.
Godt nytår til alle i fodbold-Danmark - vi glæder os til at møde jer på og udenfor banerne.