Gi' en hånd med på stadion
Vi håber dit barn / dine børn har glæde af at gå til fodbold i Brøndby. Nu kan du være med til at hjælpe, så det kan blive en endnu bedre oplevelse.
Det koster mange penge at drive en fodboldklub af Brøndbys størrelse. Nogle penge får vi via kontigent, nogle via direkte ydelse fra den professionelle afdeling (vi er amatør afdelingen) og nogle igen via bodsalget på Brøndby Stadion. Og det er her, Du kommer ind i billedet!
Der er mange salgsboder på Brøndby Stadion, hvorfra der bliver solgt øl, sodavand, pølser, slik m.v. - så der er brug for mange hænder.
Mærk suset
Brøndby Stadion er Danmarks bedste stadion, og har samtidig Danmarks bedste publikum. Det giver en helt speciel stemning, som du ikke kan undgå at mærke, når du er der. Så foruden at du er med til at hjælpe klubben - og dermed dit barn / dine børn - får du en oplevelse ud over det sædvanlige, og bliver samtidig en del af et unikt fællesskab.
Det tager kun 5 timer
Du møder et par timer før kampstart, er der under kampen, og tager hjem igen en time senere. Længere tid tager det ikke, at yde en god indsats for klubben og dermed klubbens medlemmer.
Hvad gør du nu?
Du ringer til Maria Schultz på telefon 26 74 59 79 eller udfylder nedenstående formular så vi kan kontakte dig.