Drenge U14-3 vinder af Fairplay-prisen ved World Futsal U14 Nuits-Saint-George

Vi var ikke i tvivl - da vi blev spurgt om vi kunne tænke os, at være med til denne turnering.
Vores erfaring med Futsal var ikke eksisterende, men på 2 måneder har ligaspiller Derick formået, at gøre drengene klar.
FREDAG
Det var 7 morgenfriske drenge der sammen med træner teamet mødte ind i lufthavnen fredag morgen kl. 6:30 for at flyve til Paris og herfra det sidste stykke med bus til Nuits-Saint-George hvor turneringen skulle spilles.
Vi bliver kørt ud til et af områdets mange vinhuse som samtidigt rummer et museum om vinhistorien i området. Her er alle sponsorer og værtsfamilier samlet til præsentation af holdene.
Spillerne kører herefter med deres værtsfamilie hjem til aftensmad og indkvartering. Vores drenge var placeret hos 2 familier som tog sig rigtigt godt af dem.
LØRDAG
Lørdag morgen mødte drengene ind i hallen til deres allerførste Futsal kampe, mod nogle af de bedste U14 hold i Frankrig.
Vi lagde ud med en kamp mod Dijon FCO som vi spiller helt lige op med og får en 1-1 hjem.
SÅ var vi ligesom i gang og drengene tror på at de måske kan lave et større resultat dernede.
Kamp 2 står mod FC Annecy og også dem spiller vi helt lige op med igennem hele kampen. Dog scorer de i det sidste minut så vi taber 2-1. FC Annecy er en af semifinalisterne så endnu et rigtigt flot resultat vi får leveret.
I den 3.kamp spiller vi mod ESTAC Troyes og de har nogle sindsygt dygtige spillere der er flasket op med Futsal. Vi ender med et 0-5 nederlag. Deres træner var efter kampen imponeret af vores forsvarsspil: et kæmpe skulderklap til drengene.
Kamp 4 var imod ASPTT Dijon som var blandt de eneste der ikke var Akademihold, dog spiller de rigtigt meget Futsal så vi taber den 3-0.
Sidste pulje kamp står mod Valenciennes FC endnu en stærk modstander som vinder 2-0 over os.
Vores stærkeste våben var helt klart forsvarspillet. Havde vi ikke været skarpe der havde vi fået nogle kæmpe nederlag mod så stærke modstandere.
Vi slutter som nr. 6 i puljen og skal derfor spille om 9-12 pladsen søndag.
Efter bad og omklædning samledes alle spillere, trænere, sponsorer og værtsfamilier nede i byen sammen med borgmesteren. Efter taler og snacks blev alle spillerne fra holdene sendt op på restaurant sammen, mens trænere og sponsorer mødtes midt i gågaden til mad og snak på tværs.
SØNDAG
Søndag Morgen skulle vi spille placeringskampe først mod Dijon FCO U15 piger. Vi havde set dem spille hele lørdagen - nogle rigtigt gode piger der spillede hurtigt og kontrolleret. De vinder 5-0 og vi var nu i den sidste kamp om 11 og 12 pladsen.
Her møder vi hjemmeholdet fra ASIV Vougeot og planen var klar: vi rejser ikke hjem uden en sejr. Planen lykkedes og en 5-0 sejr kom i hus sammen med en 11. plads.
Under præmieoverækkelse bliver der så annonceret at vinder af stævnets Fairplay pris er: Brøndbyernes IF - en pris drengene kan være rigtigt stolte af, da de i den grad har præsenteret logoet under hele turneringen både på og udenfor banen.
På banen var de det eneste hold der ikke modtog gule kort og udenfor banen har de dannet venskaber med spillere fra de andre klubber.
Alt i alt en super fed oplevelse som drengene altid vil huske.
Her kommer lidt stemningsbilleder fra turen: