BMSK-2 vinder Danmarksmesterskabet 2025
D. 21 juni deltog BMSK-2 i danmarksmesterskaberne. Vi blev hentet af brøndbybussen om morgenen og kørte mod Odense, efter vi havde vundet sjællandsmesterskabet og derved kvalificerede os til DM.
Drengene viste fra starten af kampgejst og vilje til at vinde!
De spillede 5 kampe, og de 3 første kampe vandt vi med henholdsvis 1-0, 5-0 og 6-1. Til vores 4. Kamp mod Videbæk, var der mange nerver på - de havde ligeså mange point som os, men en målscore på 3 mål mere. Drengene kæmpede til det sidste og gav alt, hvad de havde i sig og lidt mere til, men de fik kamp til stregen og kampen endte uafgjort 4-4.
Vores 5. og afgørende kamp var en sand gyser, da drengene vidste, at de skulle indhente Videbæk med 3 mål.
Men det lykkedes, og vi vandt kampen 7-0 og kunne herefter kalde os selv for Danmarksmestre!
Det var en dag fyldt med nerver, spænding, glæde, tårer, op og ned ture. Aldrig har vi set drengene og forældrene så rørte og stolte.
At blive nummer et og løfte pokalen til DM, er det vildeste øjeblik for drengene.
Vi kunne ikke være mere stolte, og de har så meget fortjent den her pokal.
Stemningsbilleder fra DM: