DU15-2’s tur til Göteborg Future Cup i påsken 2025

Langfredag gik turen atter til Göteborg hvor vores U15-2 drenge skulle deltage i Future Cup.
Vi tog afsted med bus sammen med PU13-1, DU14-2 og DU14-3. Det var i år blevet valgt at vi ikke tog stadionrengøring, men solgte Diabetes lodder og Bambussokker for at tjene penge til turen. De fleste spillere og forældre gjorde en rigtig stor indsats for at få pengene i hus. Tusinde tak for det. På vej derop blev der hygget godt i bussen og omkring kl. 15.00 landede vi i Göteborg. Vi blev indlogeret i vores værelser og fik tid til at slappe lidt af inden aftensmaden.
Vores første indledende kamp var lørdag kl. 9.30, mod Lilla Torg FF fra Malmö, det var en superfin kamp som ende 2-1 til os. Hvor dommeren ikke havde helt styr på reglerne. Næste kamp var samme eftermiddag. Denne kamp var mod Hisingsbacka FC fra Göteborg, denne kamp var med en dommer som totalt havde styr på det hele og vi vandt 2-0. Søndag morgen var sidste indledende kamp mod Hørning (i nærheden af Skanderborg). Her fik vi rigtig gang i målene og kampen endte 10-0 til os, og vi var dermed videre til 1/8 dels finalen senere den eftermiddag. Med max point for 3 kampe. I 1/8’s finalen mødte vi endnu et hold fra Göteborg IK Zenith her var der også gang i målscoren 4-0 til os og dermed videre til 1/4 finalen hvor vi mødte Kärra/Klareberg som endte med en sejer til os på 2-0 og dermed en plads i semifinalen.
Semifinale, finale og kampen om 3-4 pladsen, var mandag og vi skulle tidligt op da semifinalekampen var kl. 8.00. Vi mødte endnu et Göteborg hold Lerums IS og måtte desværre gå der fra med et nederlag på 0-2 og det var nogle meget trætte drenge der meget gerne ville have været i finalen. Vi havde dog en kamp om 3 pladsen hvor vi mødte endnu et hold fra Göteborg IFK Fjärås, her startede vi med et dejligt mål, men måtte sande at det heller ikke blev 3. pladsen vi fik.
Vi fik en flot 4. plads, ud af 43 hold og det bedst placerede danske hold i U15 breddeturneringen. Vi scorede næstflest mål, vandt den indledende gruppe. Dertil blev der hygget en masse mellem spillerne og træner/lederne. Det var en fantastisk tur og vi kan helt klart anbefale Future Cup til andre hold.