Menu

Besøg af forsvarsminister Troels Lund Poulsen

image
27. oktober 2025 kl. 15:55

Brøndbyernes IF havde i dag besøg af Venstre i Brøndby. Kurt Damsted havde taget forsvarsminister Troels Lund Poulsen med for at vise hvordan vi arbejder med forskellige projekter i klubben, og for at vise hvor bredt vi favner i arbejdet med ungdommen.

Signe Abildå fortalte om hvordan vi i Bold & Bevægelse integrerer vores nye unge medlemmer fra 2-årsalderen og klæder dem og deres forældre på til at komme godt ind og tage aktiv del i foreningslivet.

Jeanett Lundsteen fortalte om klubbens BMSK-projekt som er for børn med diagnoser, samt det nyeste projekt CP som er for personer med Cerebral parese, som er en sygdom der tidligere blev kaldt spastisk lammelse.

Lars Olsen som er foreningens Head Of Coaching fortalte hvordan vi prøver at fastholde de unge mennesker, og de udfordringer der er med det.

Endeligt fortalte Morten Dyre-Ousted som er vejleder i Brøndby kommunes aktivteam om det projekt ”Fælles om Brøndby” som Brøndbyernes IF og jobcenter Brøndby har startet sammen, og som er et beskæftigelse rettet tilbud til ledige borgere i Brøndby kommune, hvor man bruger motion som vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Lidt stemningsbilleder fra dagen:

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk