Brøndbyernes IF og Hummel enige om en ny aftale

Klubben har forlænget tøj leverandør samarbejdet med hummel.
hummel har været tøj leverandør samt sponsor hos os siden sommeren 2012. Den aftale er nu forlænget med yderligere 5 år, så den nu gælder frem til sommeren 2022. Aftalens løbetid er identisk med den hummel har indgået med selskabet omkring Superligaholdet, som er den største aftale af sin slags mellem parterne nogensinde.
”Det er ingen hemmelighed, at en ny aftale med hummel hele tiden har været målet for os. Som klub er vi enormt glade for samarbejdet og den kvalitet der er forbundet med både hummels produkter og deres levering” siger klubbens forretningsfører Michael B. Espersen. Han tilføjer – ”hummel er også en af hovedsponsorerne på vores Brøndby Cup og så er det ekstra dejligt at vi spiller i hummel ligesom Superligaholdet, da det signaler at vi er en klub. Så alt i alt er vi meget tilfredse med den nye aftale der gælder i mange år fremover og som gavner alle klubbens medlemmer samt de mange frivillige”.