Brøndbyspiller udtaget til Parasport Danmarks B-Landshold

I 2022 lykkedes det tre spillere fra Brøndby at blive udtaget til DBU's C-fodboldlandshold indenfor Parasport (indenfor Parasport findes der landshold på niveau A, B og C, herrehold, damehold og mixhold).
Her i 2023 har der været nye trænings-/udtagelsessamlinger, hvor Brøndby var repræsenteret med en spiller, Oliver Lukas Larsen. Efter tre hårde, men lærerige dage, lykkedes det for Oliver at komme et niveau op og blive udtaget til B-landsholdet. Med udtagelsen venter en spændende tur i pinsen næste år, hvor landsholdet skal en tur til Holland og spille 2-3 landskampe.
Stort tillykke med den flotte udtagelse Oliver.