Cafeteriet i klubhuset åbner igen mandag d. 2. august 2021

Det er med stor glæde at vi nu kan åbne den sidste del af klubhuset efter de mange Corona restriktioner.
Mandag d. 2. august kl. 15:30 åbner Christel igen Cafeteriet.
Vi håber at alle er klar til igen at bruge lidt tid før og efter træning til lidt socialt samvær hos Christel. Forældre og tilskuere er selvfølgelig også meget velkomne til at kigge forbi og fordrive tiden med en kop kaffe, et måltid mad eller andet der kunne friste.
Som en del af udvidelsen og renoveringen af klubhuset vil man også kunne se forandringer i cafeteriet.
Bemærk at der fortsat er byggeaktivitet omkring klubhuset så adgang til klubhuset i øjeblikket kun kan ske via hovedindgangen mod nord.