Menu

Målmandstræningen tilført UEFA Goalkeeper A-licens

image
20. juni 2022 kl. 09:49

Da vi som klub hele tiden ønsker at udvikle os, har vi valgt at rette fokus på at kunne tilbyde klubbens keepere specifik keepertræning.

Med det for øje har vi som klub valgt at investere i vores målmandsansvarlige Brian Gruber, som netop har bestået UEFA Goalkeeper A- licensen, der er den højeste uddannelse inden for målmænd.

Brian er målmandsansvarlig i 11v11 afdelingen og har på fornemmeste måde bestået den krævende eksamen efter et forløb, som Brian startede på tilbage i juni 2021.

Det er vores hensigt at tilbyde flest mulige af klubbens keepere ekstra keeper træning i klubbens 11v11 afdeling, som spænder fra U12 til senior.

Vores keepertrænere forsøger løbende at dygtiggøre sig, for at vi på den måde bedst kan hjælpe klubbens keepere.

For at udvikle den bedste oplæring er vore trænere bevidste om effekten af det GODE træningsmiljø, der er ligeså vigtigt som at træne de tekniske og taktiske færdigheder.

Brian arbejder i det daglige med klubbens målmænd med stor passion, energi, præcision og dedikation til stor glæde for vore målmænd.

Tillykke Brian med erhvervelsen af GKA-Licensen.

Luk