Mindre justering af regler for afvikling af træning og kampe fra mandag d. 22. marts 2021

Regeringen og sundhedsmyndighederne har justeret reglerne for foreningsidrættens udendørsaktiviteter pr. 22. marts 2021.
Der er tale om ganske små justeringer så de regler der har været gældende til og med søndag d. 21. marts er fortsat gældende, dog med følgende justeringer:
- En træningsgruppe må bestå af op til 50 personer. Som tidligere inkluderer dette trænere, ledere og spillere.
- Kampe må afvikles med op til 50 personer der er involveret i kampen. Dvs. spillere,trænere, ledere og dommere.
BEMÆRK at alle andre regler og restriktioner er uændrede. Der må således fortsat ikke være tilskuere til hverken træning eller kamp.
Der henvises i øvrigt til informationer om regler og restriktioner på denne side.