Nye åbningstider på Klubhusets administration fra august 2019

Da vi har erfaret at flere og flere henvendelser i dag foregår elektronisk og besøgene i klubbens administration i aften åbningstiden er meget begrænset, vil der fremover kun være aftenåbent i klubbens administration om torsdagen fra kl.16.00 – 18.00, samtidig med der er åbent på klubbens materialekontor i kælderen.
Du vil som hidtil altid kunne sende en mail til klubbens administration eller komme forbi i dagtimerne på hverdage, hvorefter vi vil gøre vores yderste for at besvare dine spørgsmål.