Nye kræfter hos kvindeholdet og administrationen

Fra den 6. august vil man kunne se et nyt ansigt omkring kvindeholdet og i foreningens administration. Der får vi nemlig tilgang af Line B. Jensen, der kommer fra en stilling som administrationschef i København Håndbold og derfor allerede har stor erfaring inden for området.
Line kommer til at arbejde halvdelen af tiden som kommerciel leder for kvindeholdet, og den anden halvdel som administrativ medarbejder i klubben.
Det er derfor en hverdag med meget kontakt til klubbens mange frivillige samt et tæt samarbejde med kvindeholdet, Line kan se frem til.
Line vil referere til klubbens forretningsfører Michael B. Espersen
Hun glæder sig meget til det nye arbejde og fortæller videre at, hun har holdt med Brøndby IF, så lang tid jeg kan huske, og følger med i sport generelt, så det bliver rigtig fedt at lære klubben endnu bedre at kende og være med i arbejdet omkring hele klubben, fortæller Line B. Jensen, der spændt har fulgt med i det igangværende arbejde med at løfte kvindefodbolden.
- Jeg skal have meget med kvindeholdet at gøre, og jeg glæder mig meget til at hjælpe med at flytte kvindefodbolden i Danmark med det projekt, der allerede er sat i gang.
Der er masser af ting, jeg kommer til at skulle sætte mig ind i, selvom der selvfølgelig også er nogle ting, jeg kan tage med fra håndbolden. Men jeg glæder mig meget.
Vi byder Line velkommen i Brøndby IF og ser frem til et rigtig godt samarbejde med Line . Vi håber at alle klubbens medlemmer , trænere og ledere vil tage godt i mod Line og hjælpe hende godt i gang i Brøndby IF.
Med sportslig hilsen
Michael Espersen / Christian Barrett