Menu

Tirsdag d. 6. april 2021 skifter vi til sommertræningsplan

image
26. marts 2021 kl. 15:21

Så sker det.

Tirsdag d. 6. april åbnes græsbanerne og vi skifter til sommertræningsplanen.

MEN, (og der er et men).

På grund af den fortsatte nedlukning af indendørsidrættens aktiviteter og den nuværende nedlukning af kommunens folkeskoler vil kommunens øvrige foreninger flytte aktiviteter til banerne på Brøndby Stadion. Nogen foreninger har allerede været på banerne et stykke tid og flere kommer nu til.

Hvad betyder det så for træningerne ?

Alle hold vil kunne afvikle deres træning i de træningstider der fremgår af sommertræningsplanen, men man skal være opmærksom på at det kan være, at man er flyttet til en anden bane. Følg derfor dagligt med i den aktuelle baneplan her på siden, så I altid går til den korrekte bane. Vi forsøger at lave så få ændringer som muligt, men da situationen ændrer sig fra dag til dag kan vi ikke garantere at man har samme bane som man plejer.

Selvom det nu er blevet "sommer" så gælder alle de specielle Corona regler fortsat, så der er ingen ændringer i forhold til de gældende regler. Kommer der ændringer annonceres det som sædvanligt her på siden.

Sommertræningsplanen for foråret 2021 findes her.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk