Træningslejr 5v5 afdelingen

5v5 afdelingen var i weekenden på træningslejr med overnatning lokalt på Brøndbyvester skole. Alle hold var repræsenteret både U8 pige, U9 pige, U10 pige, U8 drenge, U9 drenge og U10 drenge, i alt 80 piger og drenge.
Træningslejren startede fredag med indkvartering på skolen, aften træning og aftensmad i klubhuset, inden alle gik hjem til skolen og gjorde sig klar til at komme i seng.
Lørdag morgen (meget tidligtJ) vågnede de første børn, og så var der ellers et højt energi niveau og humør hele dagen. Dagen stod på morgenmad på skolen, hvor flere forældre var mødt tidligt ind og lavede morgenmad til alle børnene, lækker og nærende frokost og aftensmad blev spist i klubhuset. Efter to træningspas og kampe gjorde alle sig klar til aftens helt store disko fest. En fantastisk fest med DJ, dans, slusch ice, popcorn, konkurrencer og besøg af Nanok på danse gulvet.
Søndag morgen stod på oprydning inden formiddagens helt store interne stævne, hvor alle piger og drenge blev blandet ud på 8 forskellige hold.
En helt igennem fantastisk og sjov weekend, hvor der blev skabt nye venskaber på kryds og tværs af hold og køn. Det foruden der blev trænet og øvet en masse brugbart fodbold inden forårssæsonen rigtig sparkes i gang.
Her følger lidt stemningsbilleder fra weekenden: