Menu

Velkommen til Richard Andersen – ny projektleder og administrationsmedarbejder

image
04. august 2025 kl. 13:14

Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Richard Andersen, som starter i administrationen den 4. august 2025. Richard er ansat som projektleder og administrationsmedarbejder og overtager som udgangspunkt de opgaver, Tonny Brogaard tidligere varetog.

Derudover får Richard en central rolle i planlægningen og afviklingen af Brøndby Cup 2026, hvor han skal arbejde målrettet for at sikre en vellykket og stærkt Brøndby Cup 2026.

Richard kommer med solid erfaring fra idræts- og foreningslivet i Danmark. Han har tidligere været ansat i:
• DBU Bredde + Børn & Ungdom
• DBU København
• Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI)

Samtidig har han i en årrække været frivillig leder i Hvidovre IF, hvor han har haft mange forskellige roller og dermed opnået et indgående kendskab til foreningslivet indefra.

Desuden er Richard underviser på DBU lokalunioner's C1 og C2 kurser for trænere. En gang om ugen træner han U11-U15 spillere, så han holder sig skarp i forhold til trænergerningen.

Richard beskrives som en person med godt humør, høj energi og stor entusiasme – og han brænder for at gøre en positiv forskel for både frivillige og fællesskabet.

Han bor i Hvidovre med sin kone Bettina og har to børn – Familien er naturligvis dedikerede Brøndby-fans. 😊
I fritiden dyrker han bl.a. løb, cykling og svømning.

Vi glæder os meget til samarbejdet og håber, I vil tage godt imod Richard. Kig gerne forbi administrationen og byd ham velkommen!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk