”Vi skal kunne finde en opgave til alle”
Denne artikel er hentet fra "Sjællandsk Fodbold".
Mens mange foreninger bekymrer sig over manglen på frivillige, så kan Brøndbyernes IF bryste sig af over 600 registrerede frivillige. Men hvordan motiverer, engagerer og fastholder man så mange mennesker? Vi har forsøgt at finde svaret.
Manglen på frivillige er en stor udfordring for de fleste danske foreninger, men i Brøndbyernes IF står det anderledes til. Klubben på den københavnske vestegn kan bryste sig af at have over 600 registrerede frivillige, der gør det muligt at afvikle træning og kampe i gode rammer helt fra Superligaen til Serie 6.
Til hver hjemmekamp på Brøndby Stadion hjælper godt 200 frivillige fra Brøndbyernes IF til med at sørge for sikkerhed og en god oplevelse for de i snit 10.000 tilskuere. Og når der er lukket og slukket på stadion, så er der liv og puls i moderklubben, hvor de frivillige ildsjæle lægger deres tid og kompetencer for at sikre et godt fodboldtilbud til de 2170 medlemmer af klubben (DIF’s medlemstal 2015).
Gennem interviews med en bred vifte af frivillige og ansatte i klubben vil vi med denne artikel forsøge at finde svaret på, hvordan klubben organiserer, motiverer og fastholder interessen hos de mange hundrede frivillige ildsjæle, når lønnen er så abstrakt som ”klubfølelse” og ”fællesskab”.
Udvikling
| Mellem det massive Brøndby Stadion og Danmarks Idrætsforbunds rustfarvede hovedsæde finder man Brøndbyernes IF’s klubhus. Klokken er halv seks, og klubhuset summer af liv. Teenagedrenge der eksalteret fortæller historier, Han startede i klubben som træner for sin søns hold og har gennem mere end otte år haft ansvaret for holdet, som han træner sammen med Claus Christensen. Når han ikke er på fodboldbanen, arbejder Gunnar Nørager som central efterforskningsleder hos Københavns Politi. Han peger på, at hans mangeårige tilknytning til klubben primært handler om den udvikling, han kan se hos spillerne, og den behandling han får af klubben. ”Personligt nyder jeg bare at se de 18 unge gutter på mit hold, og se, at de ideer, vi har arbejdet med, begynder at virke. Jeg er i klubben, fordi jeg har det godt her”, siger Gunnar Nørager. Han fortæller, at det giver nogle særlige muligheder og oplevelser at være en del af så stor en klub som Brøndbyernes IF, men at det også stiller nogle særlige krav at møde op til kamp og stævner med et af dansk fodbolds mest kendte logoer på brystet. ”Vi regner altid med, at vores modstandere vil være godt tændt på at slå os”, siger han og tilføjer, ”Derfor går vi rigtigt meget op i, at når vi har Brøndby-logoet på tøjet, så skal der ikke være nogen der kan sætte en finger på vores opførsel”, fortæller Gunnar Nørager og roser i samme ombæring spillerne for deres gode opførsel.
|
 |
En anden side af det at være en del af Brøndbyernes IF er konkurrencen, og når man ikke spiller på klubbens 1. hold, så giver det en ekstra udfordring for træneren at fastholde spillerne. Derfor bliver der lagt vægt på at gøre noget særligt for spillerne ved at sørge for ekstra fysisk træning samt ved at forsøge at lære spillerne tålmodighed.
”Claus (medtræner red.) og jeg arbejder meget med tålmodighed hos spillerne, og det, at vi har holdt på denne gruppe spillere, tilskriver jeg tålmodighed. Vi har været helt nede at vende i C-rækken, men er nu i mesterrækken”, forklarer han og tilføjer:”Det er et stort maskineri vi er en del af, og det skal man være afklaret med. De senere år har vi været i god tid med vores ønsker både over for klubben og over for forældrene. Det handler om, at man skal acceptere, at det er en stor økonomi, som de slås med dernede”, siger han med henvisning til klubhuset og tilføjer:
”Det drejer sig også om, at man skal acceptere, hvor man er i hierakiet. ”fortravlede forældre og trænere med favnen fuld af overtrækstrøjer. Midt i vrimlen tager U15 drenge 2-træner Gunnar Nørager imod mig (i dag er holdet rykket op som U17 drenge 3).
Samarbejde
Mellem amatørafdelingen og den professionelle afdeling finder vi Kenneth M. Brogaard, hvis officielle titel er T+-træner, individuel specifik-træner og leder af ungtalentafdelingen U10 – U14. Han er uddannet neuropædagog og har desuden en UEFA A-trænerlicens. Kombinationen af de to uddannelser bruger han til at udvikle de frivillige trænere fra U10 til U12, og han har derudover ansvaret for talentudviklingen af spillerne i klubbens professionelle afdeling for U13 til U15.
”Derfor skal jeg have en bred vifte af kontakter, som jeg kun kan få gennem en stærk relation til både de frivillige og dem i den professionelle afdeling. Det er i sidste ende mit ansvar, at spillerne udvikler sig, og derfor skal jeg klæde de frivillige på til at kunne lære fra sig. Derfor kræver det et godt samarbejde på tværs”, forklarer Kenneth M. Brogaard.
Udover ansvaret for at udvikle talenter indtager han rollen som et slags bindeled mellem amatørafdelingen og den professionelle afdeling. Han har selv tilbragt store dele af sit liv i Brøndby, hvor han som ungdomsspiller tog turen gennem talentsektoren. Efter tiden som spiller blev han først frivillig træner/leder, derefter blev han ansat i foreningen i en kombineret stilling omkring sociale projekter og udvikling af børnespillere, og er siden blevet ansat i den professionelle afdeling.
I Brøndbyernes IF er der da også en perlerække af eksempler på spillere, som på trods af nederlag har formået at vende udviklingen og er blevet store profiler for klubben. I klubben har man en filosofi om, at dem, der er næstbedst i dag, godt kan blive de bedste i morgen. Derfor ser han et stort behov for et godt samarbejde mellem trænerne for de enkelte hold, så man fastholder morgendagens talenter.
” I virkeligheden er den bedste historie nok Daniel Agger. Han var på et tidspunkt nede at snuse på 3. holdet, men han kom så igen og blev topscorer – endda som venstre back, og resten er vel historie”, fortæller Kenneth M. Brogaard om landsholdsanføreren med 70 landskampe på CV’et.
Han mener ligeledes, at når en af klubbens egenudviklede spillere får et gennembrud, så er det med til at skabe en samhørighed på tværs af klubben.
”Riza (Durmisi red.) har været her siden han var 9 år, og der er helt sikkert 100 af de frivillige i klubben som på et eller andet tidspunkt føler, at han eller hun har været en del af hans udvikling. Også ham har vi har fået på ret køl, selvom han på et tidspunkt rendte og baldrede ruder”, fortæller Kenneth M. Brogaard om 22-årige Riza Durmisi, der i skrivende stund har spillet ni kampe på landsholdet.
Familiefølelse
Han fortæller, at en måde at sikre et sammenhold på tværs af 1., 2., 3., 4., 5. hold er gennem fælles ture for U10 til U14 ligesom der afholdes både sociale og fodboldfaglige arrangementer for trænere både separat og på tværs af pige- og drengeafdelingen. De senere år er klubben i endnu højere grad blevet udskilt i en professionel afdeling og i en forening. Derfor, påpeger Kenneth M. Brogaard, er der er et endnu større behov for at dyrke den fælles identitet, hvor der skal være plads til alle, men også plads til at skille sig ud.
”På ledelsesniveau gør man rigtigt meget ud af, at vi er én klub. At vi ikke skelner. For eksempel U11, hvor afdelingslederen sidder sammen med de øvrige afdelingsledere en gang om måden. Vi prøver at dyrke identitetsbegrebet, at der skal være plads til alle, men plads til at springe ud. Kun fem hold er ”rigtige elitehold”, og så er der rigtigt mange breddehold. Vi vil rigtigt gerne uddanne medlemmer der er sympatiske, og ledere som har den indgangsvinkel, at fællesskabet også er vigtigt”, forklarer Kenneth M. Brogaard.
Trods ansættelsen i den professionelle afdeling er Kenneth M. Brogaard den dag i dag fortsat frivillig i Brøndbyernes IF, hvor han er sportslig leder for de bedste ungdomshold på drengesiden – elite drenge. Han forklarer det med, at han føler, at det er noget helt særligt at være frivillig i Brøndbyernes IF.
”Det er svært at sige. Når du først kommer ind, så oplever du den her familiefølelse, og så får du lyst til at hjælpe. Det er alle de frivillige, der genererer en masse energi. Det er helt exceptionelt”, siger Kenneth M. Brogaard.
Mindre opgaver, flere hænder
 |
|
Med en stor klub som Brøndbyerne IF er der behov for mennesker med kompetencer både på og udenfor banen. I den sidste kategori hører Benny Pedersen, der er frivillig i klubbens pige/kvindeafdeling. Han kom ind i klubben, fordi hans datter spiller fodbold. Blandt hans mange opgaver hører at lave indkaldelser og sammensætte dagsordener til udvalgsmøder, at arrangere klubbens indendørsstævne Brøndby Pige Cup og at deltage på klubbens vegne til møder med trænere og forældre. ”Det handler om at knytte mange til holdene såvel uofficielt som officielt, så vi kan sikre, at arbejdet ikke bliver for stort for den enkelte. Det er tit det, der afholder folk fra at blive frivillige. Så er det bedre at aktivere flere med mindre opgaver. Det, at man deler opgaverne op gør også, at man ikke nødvendigvis behøver at have fodboldfaglighed for at være frivillig i klubben. Der er både brug for folk, der kan lægge et budget og lave en dagsplan for en fodboldrejse, og for dem der kan sammensætte en god træning”, forklarer Benny Pedersen. |
Derfor leder han og de øvrige frivillige i Brøndbyernes IF også i høj grad efter personer med andre kompetencer end det rent fodboldfaglige. Disse kan blandt andet findes blandt mødrene i klubben – ikke fordi de er kvinder, men fordi det giver et større rekrutteringsgrundlag og en mulighed for at tiltrække andre kompetencer.
”Du finder ikke nødvendigvis de bedste frivillige i fodboldmiljøet. Kan du også tiltrække nogen med andre kompetencer, så står du stærkere”, siger Benny Pedersen.
Inddragelse
Et andet væsentligt element i at holde på de mange frivillige er trænermøder og forældremøder som klubben løbende afholder. Møderne gør det muligt for klubben at formidle sine holdninger og værdier til trænere og forældre, og omvendt har forældrene og trænerne en mulighed for at bidrage til klubbens aktiviteter.
”Trænermøderne har en funktion i forhold til, at trænerne føler sig som en del af klubben, og giver dem noget at skulle have sagt i forhold til afdelingens retning.”
Og netop inddragelse er et nøglebegreb i Brøndbyernes IF, hvor der kan være langt fra eliteholdene til 2., 3. og 4. holdet. Derfor gør klubben en særlig indsats for at bringe trænerne samme og skabe et miljø, der stimulerer til erfaringsudveksling mellem dem. Det gør også, at klubben har en chance for at vide, hvad der foregår på de enkelte hold og årgange.
”I en stor klub er der altid folk på vej ind og ud. Vi har en fordel ved, at du altid kan møde andre trænere på anlægget, som du kan lære af og dele dine udfordringer med. Derudover arrangerer vi trænermøder for at skabe rammerne for erfaringsudveksling og for at melde klubbens holdninger klart ud til trænerne. Det hjælper os også til at høre erfaringer på tværs af børn og ungdom, ligesom vi sikrer, at der er en rød tråd fra klubben og ud på det enkelte hold. Møderne er meget vigtige, fordi der går meget information tabt, hvis det kun formidles i nedskrevne dokumenter”, siger Benny Pedersen.
Frivillighed og sammenhold
Siden 2013 har Christian Barrett siddet på formandsposten i Brøndbyernes IF. Han er manden der skal forsøge at dele sol og vind lige og sikre, at de frivillige er glade og motiverede. Han fortæller, at den store opgave for ham drejer sig om, at alle de frivillige føler sig inkluderet.
”Det er for det første et enormt privilegie at være formand for så mange frivillige, der 24-7 brænder for Brøndby. For mange er det deres store hobby, lidenskab og liv. Det er ligesom at være direktør i en stor virksomhed med strategier og planlægning. Hele vejen rundt skal alle tilgodeses og føle sig inkluderet”, siger Christian Barrett, der i sit civile job er filialdirektør i Arbejdernes Landsbank.
Christian Barrett understreger, at det er en af klubbens vigtigste indsatsområder at fastholde de frivillige og tiltrække nye. Begge dele er lige vigtige, fordi man med fastholdelsen bevarer kompetencer og erfaring, og ved at få nye ind kan dele opgaverne yderligere ud, så de frivillige ikke smider håndklædet i ringen.
”Den vigtigste opgave er at fastholde vores frivillige. Det er en opgave, vi arbejder meget på. Hvordan kan vi få det formet, så de stadig har tid til deres eget. Vi vil fastholde Brøndbys DNA, som er frivilligheden og sammenholdet”, forklarer Christian Barrett.
En opgave til alle
Christian Barrett startede selv som træner i Brøndbyernes IF, hvor han i en årrække var træner for sønnens hold såvel som sportslig leder i børneafdelingen. Siden blev han suppleant i bestyrelsen og efter to år formand. Han mener, at fællesskabsfølelsen er den væsentligste årsag til de mange frivillige.
”Det store fællesskab og sammenhold der er i klubben, det er efter min opfattelse den helt store årsag til, at vi kan holde på de frivillige. Derudover drejer det sig også om, at vi har et højt uddannelsesniveau og mange kompetencer i klubben, forklarer Christian Barrett.
Formanden peger på, at Brøndby har og skal have en stærk vinderkultur, men han mener samtidig, at klubben har en væsentlig rolle at spille som breddeklub, der tager et socialt ansvar for sit lokalområde.
”Det er vigtigt, at vi har bredden, fordi bredden er med til at skabe eliten. Det er vigtigt, at vi som den store forening tager et socialt ansvar og også har plads til de piger og drenge, som måske ikke er så gode til at dyrke fodbold. At vi er et trygt sted at være for alle - spillere såvel som frivillige”, siger Christian Barrett.
For formanden handler det om altid at have en opgave til de frivillige, uanset om de har fået mindre tid til klubben, er blevet ældre eller er blevet ramt af sygdom, der ændrer deres muligheder for at hjælpe til.
”Ønsker man ikke længere at være træner, så kan man være kontrollør, stå i boder eller løse andre opgaver. Det handler også om, at vi får trafikeret dem til andre opgaver, så de kan blive ved med at være en del af klubben”, siger Christian Barrett og summerer op.
”Det drejer sig om at være en samlende og inkluderende klub, der kan finde en opgave til alle”.
Fakta – frivillighed i Brøndbyernes IF
I Brøndbyernes IF har man en lang række tiltag, der skal være med til at organisere, motivere og fastholde klubbens over 600 frivillige. Klubbens indsats kan opsummeres på følgende måde:
Samarbejde: Når man har både elitehold og breddehold i én klub, så kan der let opstå gnidninger mellem trænere, spillere og klub. I Brøndbyernes IF forsøger man at modvirke dette gennem et udbredt samarbejde mellem de lønnede fra den professionelle afdeling og de frivillige trænere. Dette kan blandt andet gøres gennem interne trænerkurser og ved, at elitetrænerne er ”gæstetrænere” på klubbens lavere rangerede hold. Omvendt kan en træner for et lavere rangeret hold også have nogle særlige kompetencer, der kan gavne en træner eller en spiller på et elitehold.
Mindre opgaver, flere hænder: Frivillige kaster oftest håndklædet i ringen, fordi de føler sig overbebyrdet med opgaver og ansvar. I Brøndbyernes IF deler de opgaverne op i flere, mindre portioner. Korte og tidsafgrænsede opgaver gør det lettere at tilknytte flere frivillige omkring det enkelte hold, og skulle træneren alligevel trække sig, så er det nemmere at finde en afløser i gruppen omkring holdet. Det gør det samtidig nemmere at tiltrække personer med andre kompetencer end det rent fodboldfaglige.
Inddragelse: I en stor klub som Brøndbyernes IF kan afstanden let blive meget lang fra den enkelte træner til klubben. Ved løbende at afholde trænermøder, interne trænerkurser og sociale arrangementer, som Nytårstaffel, kan man sikre dialog og inddragelse samtidig med, at klubben italesætter politikker, budskaber og holdninger omkring retningen for klubben.
Inklusion: I Brøndbyernes IF er filosofien at få så mange som muligt ind i klubbens fællesskab. Uanset om du har fået mindre tid, er stødt på bump i livet eller er blevet svækket af alderdom og sygdom, så forsøger klubben altid at finde en opgave til den frivillige for at inkludere dem i fællesskabet.
Den gode historie: Der er dog ikke nogen tvivl om, at klubbens omdømme som talentfabrik og dansk topklub også spiller ind i fastholdelsen af de frivillige. Flere af de interviewede fortæller, at det spreder en enorm stolthed blandt de frivillige, når en af klubbens egenproducerede spillere får deres debut på førsteholdet eller bliver solgt til en større klub. De seneste eksempler på dette er Riza Durmisis gennembrud på Brøndbys Superligamandskab, salget af Nicolai Laursen som 17-årig til PSV og Daniel Aggers udvikling fra drengespiller på 3. holdet til nøglespiller for Brøndby og Liverpool FC samt anfører for det danske landshold.