Menu

Sjællandsmestre, DBU Indendørs 2019

image
Thomas Wolfram
05. marts 2019 kl. 08:16
Søndag den 3. marts 2019 sikrede Brøndby IF`s U14-2 hold sig den første mesterskabstitel.
Pigerne spillede i alt 4 kampe med henholdsvis sejre på 2 – 0 over Albertslund og AIK Strøby. Herefter begyndte spændingen at stige en anelse.
Vi må desværre se os slået med 4 – 2 til Lyngby og i pigernes øjne var det et farvel til guldet – og kampen gik ind for sølvmedaljer.
Skæbnen ville det anderledes, da Lyngby i deres 4. og sidste afgørende kamp bogstaveligt talt kaster chancen for guldet lige i favnen på vores piger. De lider et nederlag af dimensioner på hele 8 – 1 til AIK Strøby. 
Vores piger går på banen til 4. og sidste kamp – velvidende at taber de er det Bronze, en sejr giver sølv, mens en sejr på 5 overskydende vil sende titel og guldmedaljer til vestegnen.
Der bides negle på sidelinjen og nerverne kommer på højkant. Og så starter målfesten og pigerne er i hopla. Da kampen fløjtes af og pigerne får bekræftet, at guldet er vores lyder der jubelskrig fra 6 lykkelige piger
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk