Menu

U10 pigerne til Føtex Pigecup Vejle i august 2024

image
04. september 2024 kl. 09:27

U10 pigerne fra Brøndbyernes IF, havde ét hold afsted til Føtex Pigecup i Vejle hvor pigerne deltog i A-rækken ved Føtex Pigecup Vejle, søndag d. 25.08.2024.

Det er altid en fornøjelse at møde dygtige jyske hold, så vi var ikke tvivl om at tage den lange tur til VB’s grønsvær for at spille noget lækkert fodbold, da invitationen kom.

Fælles for alle de kampe som blev spillet ved stævnet, var at vores spillere gav den alt hvad de kunne, men særligt i de to første kampe mod Vejle Boldklub var marginalerne bare ikke på vores spilleres side - til trods for at pigerne spillede vildt flot, energifyldt fodbold og var super gode ved hinanden på og udenfor banen .

Når vi kigger på det mest vigtige - som ikke er resultaterne - men pigernes ageren på banen var det utroligt fedt at se pigerne kæmpe og spille fodbold på meget høj plan. De jyske piger der spiller flot fodbold, men blev overrasket over vores store/gode intensitet, fodboldspil herunder pres m.m. - hvilket sikrede sejren i sidste kamp - der var god underholdning til os på langsiden, med en masse flotte afleveringer og flot samspil.


Efter en masse flot fodbold i både regn, blæst og sol hyggede pigerne på pladsen, hvor der var lykkehjul med præmier, hoppeborg, udleveringen af goodiebag og præmieoverrakkelse.


Alt i alt et mega fedt stævne, hvor pigerne blev matchet rigtigt godt – der er altid en god tone og energi på og udenfor banen.


Tak for opbakningen til stævnet og den gode tone på langsiderne til forældregruppen.


/Træner- og holdlederteamet

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk