Brøndbys U11 piger snupper en flot sølvmedalje til Stensballe talentstævne 2024

Brøndbys U11 piger deltog i weekenden i Stensballe talentstævne 2024, lige udenfor Horsens. Der var afgang fredag lige efter frokost, for at nå første kamp, som allerede skulle spilles 17:40. Vi landede præcis en time før kampstart og pigerne var helt klar til kamp efter en lang køretur.
Pigerne spillede første kamp mod ASA fra Århus og vandt sikkert 3-0. Bagefter stod den på bad og aftensmad. Baner, skole og hal lå lige op ad hinanden, så det var nemt og hurtigt at komme frem og tilbage og pigerne kunne slappe af i klassen mellem kampene.
Lørdag var der kampstart kl. 8 imod Lund IF.
Pigerne styrede egentlig kampen, men formåede alligevel, at gøre den spændende til sidst. Pigerne vinder 3-2.
En times pause og herefter kamp imod Vejle BK. Pigerne vinder sikkert 5-1. En meget lang pause på 5 timer blev brugt på hygge og nye venskaber med piger fra de andre hold.
Fortuna Svendborg stod klar til kamp sen lørdag eftermiddag. Pigerne skulle lige op i gear igen og fightede en sejr hjem på 2-1. Det var nogle store piger fra Svendborg, hvoraf nogle var U12 spillere, så pigerne fik nogle knubs.
Lørdag aften blev der hygget sammen med vores U13 piger, som også var afsted. Som altid skal der flettes hår når pigerne er til stævne.
Søndag morgen var der kampstart kl. 8:50 og igen mødte vi Lund IF. Lund havde en revanche til gode, som de desværre også lykkedes med at tage. Pigerne taber 0-2 i en kamp hvor de desværre ikke havde fået søvnen ud af øjnene.
I puljefinalen ventede vores venner fra Skive. Skive er et rigtig godt hold, som pigerne har mødt mange gange og der er altid god modstand. Skive spiller en rigtig flot kamp, som desværre aldrig bliver helt spændende. Pigerne taber 2-3 og ender på en flot 2. plads til stævnet.
Generelt har pigerne mødt nogle rigtig dygtige og store jyske piger. De er blevet udfordret på alle parametre og det har været nervepirrende spændende. Alt i alt en fantastisk weekend med god fodbold.