Menu

Pige U15 – Årgang 2009 – Tur til Limone Cup 14-20. oktober 2023

image
10. december 2023 kl. 11:14

Drømmen startede allerede efter vores tur i påsken til Holland. Pigerne havde haft en helt fantastisk tur med fis og ballade… og fodbold. Så det ville de gerne igen.
Til Madsby i juni kunne man deltage i Gjensidig Drømmelegat. Her havde holdleder planlagt tidspunkt for oplæg til drømme for holdet. Dette i samarbejde med anfører Karla der havde lavet alt benarbejdet med en tale om drømmen og som, til talen,  inviterede sine holdkammerater med på scenen for at fremlægge vores sag om, hvorfor vi skulle vinde.
I talen, blev Limonecup omtalt som et ønske og når man så vinder et drømmelegat på 10.000 skal resten ”bare” skrabes ind.
Forældregruppen har været god til at samle penge sammen via målaktie og vi fik af klubben lov til at tage pre-sæson-opstarts rengøringen plus en almindelig stadionrengøring. Med disse midler i hus, og en lille smule egenbetaling pr deltager, var vi klar til tur.

Turen blev godkendt af klubben, da vi havde betalingen på plads. Og alt blev arrangeret via Danish sport travel, der står for fodboldturen til Limone.

27 piger og 4 voksne havde meldt sig til.  VI startede med at melde 2 x 11 mands til, men kunne godt lige før diverse deadlines se, at det måske var lidt optimistisk, med mange kampe og skader undervejs etc. 2 udskiftere er ikke nok pr hold, når man skal yde optimalt. Så vi ændrede det til 1x11-mands og 1 x 8 mands.

Det var en svær beslutning vi tog omkring turen, at vi skulle stille med et 8. mandshold kontra 2x11 mands hold. Men situationen, med et skævt/manglende antal spiller satte os i den situation. Det har igennem efteråret været svært at stille med fuldt antal på rk2 holdet, uden at skulle låne fra enten det ene eller det andet hold. Det er en opstarts fase da vi har fået mange nye. Men på tidspunktet var vi omkring teamet ærgerlig over, ikke at kunne opfylde nogle pigers ønsker om 11-mands fodbold.

Set retrospektiv, ville et 2.hold 11-mands ikke have haft samme succes som de havde i 8-mands turneringen. Så på det punkt er beslutning der blev truffet af teamet omkring holdet den helt rigtige.

Eventyret startede lørdag den 14. oktober kl. 13 foran Brøndbyshoppen. Vi havde på forhånd hørt, at vi skulle køre med U13 drengene. Vi skulle sidde bag i bussen og drengene foran. Vi var klar. Danish sport Travel havde arrangeret kørsel med Valbybusser, med 2 chauffører. 2 ældre meget erfarende chauffører, der kunne komme fremad, dag og nat og i storm og regn.

Turen startede. Igennem Tyskland ved nattetid. Internettet igennem Tyskland er ikke imponerende, for der var vist ikke nogen der kunne streame en hel landskamp mellem Danmark og Kasakhstan i bussen. Irriterende! Den 15. oktober Kl. 05.36 kører vi over grænsen fra Tyskland til Østrig og kl. 07.21 kører vi over grænsen mellem Østrig og Italien. Kl. 08.50 er der morgenmad på en rasteplads. Næste stop er Sirminone og Garda Village, hvor vi skal bo i bungalows. Vi er alle spændte!

Det var en LANG tur men udsigten sluttede af med at være mere spændende end hvad telefonen havde at byde på.

Ankomst til Garda Village. Vi har hele dagen til at hygge, pakke ud og lade op efter den lange tur i bus. Det er meget et Dansker stævne, så alle hold har det på samme måde.  Størstedelen af pigerne hopper i poolen, men opdager, at selvom det er Italien, er vandet også koldt her i midt oktober til trods for at der er 23 grader og solskin. Det var eneste dag poolen blev benyttet. Vi slutter af inden aftensmaden, med en god lang gåtur a la Landsholdet. Vi skal ud at handle ind til madpakker i morgen og købe godt med vand.

Den 16. havde vi kampene foran os for begge hold. Desværre skulle vi ikke spille på samme anlæg. Så 8-mands blev sendt afsted først og efterfølgende 11-mands.

8 - mands skal i første kampe spille på Venue 5 – Manerba. Banen pigerne dukker op til, er af en HEL anden standard end set før. Den minder om en basketball bane med et mål på størrelse mellem 8 og 11.  Målmændene kan stå og skyde til måls mod hinanden. Ikke lige just den form for baner vi havde forventet.
8-mands spille i pulje U16/U15 Girls og det er tilladt at have dispensationsspillere med. Vi har på vores 8-mands hold 4x U14 (2010) piger med. Dvs nogle står over for piger der er 3 år ældre end vores. Heldigvis er pigerne mere fokuseret på fodbold end aldersforskel, så i første kamp mod Frederiksværk Fodbold klub løber vi med sejren 3-1.  Deres 2. kamp er først senere på dagen. Til den kamp er 11-mands i mellemtiden kommet til for at heppe. Det kan godt være lidt hårdt, efter deres egen kamp. Så det bliver til noget klapperi, lidt juble, gyngene på legestativ og spisning. Men 8-mands knokler derud af og vinder 3-2 over VGH (Vester Hassing, Gandrup Sk og Holtet If).

Inden 11-mands joinede 8-mands på deres anlæg, havde de været ude på Venue 2 på anlæg Rivoltella. Her skulle de spille mod Strib/Nr. Aaby (1). 11-mands holdet spillede i pulje U15/U14 girls 11-a-side. Der var 2 puljer. Strib har 2 hold med. Et i hver pulje og vi var ikke lige sikre på hvilken af holdene vi skulle møde. Strib/Nr. Aaby spiller til dagligt i U15 Piger Liga 2 (2009) 11:11 - efterår 2023 eller U15 Piger Liga 3 (2009) 11:11/9:9 - efterår 2023. Aynways. Der stod Liga i beskrivelsen, så vi satte pigerne op til at der skulle spilles koncentreret. Efter Silke får scoret til 1-0 er nervøsiteten væk, og pigerne kører derud ad og vinder 4-0 mod Strib/Nr Aaby.
Vi vender hjem samlet i bussen. Der grines og hygges. Begge hold har vundet. Det skal fejres med en shoppingtur i italien. Hurtigt hjem til Garda Village. Bade, klæde om og så afsted igen til kæmpe Il Leone Shopping Center. Butikker til alle og enhver. Og der blev shoppet. Både det ene og det andet.

Imens vi shopper er forældregruppen kørt ud for at handle. Blandt forældrene er en kok, som synes at vores version af en madpakke sagtens kan peppes lidt op. Forældregruppen står efterfølgende og laver mad mens vi tager ned for at spise aftensmad. Det kan ikke pointeres hvor vigtigt det er, at have en velfungerende forældregruppe for at skabe succes på et hold. Deres engagement er med til at skabe gode resultater.
Der er hygge på Camping Garda Village og en stor del af pigerne tager ned for at hygge ekstra med de andre hold. Skarpt forfulgt af trænerne for at overvåge.

Dage 2 den 17. oktober skal vi spille flere gruppekampe. Vi skal være på samme anlæg Calsinato fra start af.

8-mands starter uheldigt ud og taber 1. kampe 0-2- mod Mørke IF. Imens er 11-mands i gang med at spille mod HSK (Hadsten). Vi tror det er deres u14 hold, der til dagligt spiller U14 Piger Liga 2 (2010) 11:11 - efterår 2023 ombr, Pulje 912. HSK har en god defensiv og en fantastisk målmand der piller det hele. Dog lader det til at hun bliver træt af at kaste sig, og får ikke pareret bold uden om mål, på Ayas skud. Vi vinder 1-0.

Da vi desværre ikke har bussen til fri disposition resten af dagen, som ellers planlagt, bliver 11-mands holdet, som er færdig med deres kamp kl. 10.45, nødt til at tage hjem efter deres kamp og har ikke mulighed for at blive og se den ene af de sidste 2 kampe, som 8 mands skal spille. 8-mands skal spille mod Vipperød kl. 12.40. Kampen er præget af, at der på sidelinjen sidder 3 andre modstanderhold og hepper på Vipperød til video reportage og fordi resultatet ved et nederlag til os, vil åbne puljen. Det er lidt hårdt at spille når hele verden er mod en og det ender også med et 0-1 nederlag til 8-mandsholdet mod finale vinderen. Sidste kamp er mod Melby-liseleje kl. 14.20. Kim har fået talt pigerne op i gear og de vinder 3-2 efter at vores målmand piller ét af 3 begået straffespark. (Yes, der blev spillet hårdt) Vi skal spille med om en 3. plads dagen efter. Optur.

11-mands er i melletiden taget hjem til Garda village for at restituere inden aftens kamp mod ASD Redondesco kl 19.00. Det er et ”lokalt” italiensk hold 1 times kørsel væk. Pigerne går i bad og får spist. Holdlederen og træner tvinger pigerne til yoga øvelser, meditation og udstrækning på græsplanen bag vores hytter. (Der forefindes heldigvis ikke billeder af dette eksperiment). Der hygges. Og da beskeden om 8-mandsholdets sidste sejr og deres retur kommer, går 11-mands ned og tager godt imod dem ved bussen, da de, trætte, kommer retur til Garda village. Nu er det deres tur til at restituere, mens 11-mands gør sig klar.

11-mands tager afsted alene til ASD Redondesco. 8-mands skal også bruge tid på morgendagens ”finale”.

Turen tager en time ud på landet. Da vi ankommer kl. 17.30 er der stadig lidt lys på himlen. Vi ankommer til en bane der er langt under normal standard 11 mandsbane. 110 skridt lang (mod normal 90-100 skridt) og kun 45 skridt ”bred” (mod normal 70). Lang men latterlig smal bane.(???). Ja ja, vi tager det med. Det er italien! Vi starter opvarmningen i god tid som sædvanlig. Vi er klar på, at vi som minumum skal spille uafgjort for at spille i finalen dagen efter. Vi spiller i rødt (udebanesæt) for først gang nogensinde. Mørket falder på og stadionlysene bliver tændt. Trænere og holdledere bliver vejledt i forløbet til aftenens kamp med indløb, navneopråb, Champions league hymne og national sang (??). Yes, de gjorde sgu noget ud af det. Og 30 min før, kommer modstander (WTF???) Der er flere voksne end børn på modstanderholdet. Faktisk er nogle så gamle, at de kunne være pigernes unge bedstemor. Målmanden kommer selv kørende i bil med højt technomusik bragende ud af anlægget. Stiger ud og slukker sin smøg. Andre af spillerne er dækket af tatoveringer op og ned af armene. U15 vores bare røv! Kæmpe utilfredshed blandt piger og medrejsende forældre. Balladen er øredøvende, når nu det er så vigtig en kamp. Træner Kenneth til the rescue!! Han maner til besindighed og råber vagt i gevær. ”nu går vi ud og spiller vores fodbold, resten tager vi os af senere”.
Atmosfæren i tusmærket, stadionlysene, nervøsiteten, championsleague hymnen og dommerens fløjte til start. Det kan ikke beskrives. Det var magisk og pigerne var tændte. De spillede den flotteste fodboldkamp jeg nogensinde har set dem spille. Sammenspillet, de hårde perfeket taklinger og vildskaben, frustrationen fra modstanderen og jublen, da Aya scorer til 1-0 i kampen, som vi vinder 3-0. (kampen blev livestreamet via facebook hjem til forældrerne i sofaerne. En af kommetarne efterfølgende var.: ”Sikke en landskamp (negativt ment). vores piger gør det sku bedre..”.  Hos os betyder det noget at dukke op til kampen og yder det allerbedste når det gælder. Det gjorde pigerne satme den aften i Italien mod ASD Redondesco. Sikke en sejr! Eurifori!!
Turen hjem i bus er festlig.

Da vi kommer hjem er der landskamp. DK spiller mod San Marino. Den ender 1-2 til Danmark og hele Danmark er skufftet. Den glød pigerne havde i øjnene, kunne man se manglede  hos landsholdet.

Vi skal spille finale i morgen.

Finaledag for begge hold. 
Eftersom 8-mands skal spille om  3. pladsen skal  de også spille tidligere.  De skal til anlæg Montichiari. Kampen er mod gårsdagens sidste modstander Melby-Liseleje kl 9.30.  Banen er den værste nogensinde set. Et hullet græstæppe lagt oven på en betonflade. Decideret farlig. Hvad tænker Danish Sports travel på? Any ways. Kampen skal spilles for vi vil have den bronze plads.
Hele staben omkring holdet, samt størstedelen af de medrejsende forældre  tager med for at heppe.  Sikke en forskel det gør. Pigerne spiller godt, hurtigt og hårdt og vinder 3.pladsen 3-0. Sikker sejr. Tilykke med det.

Retur til lejren og så skal 11-mands i aktion kl.  16.30. Vi skal igen spille på anlægget Rivoltella. Samme sted som mod Strib/nr. Aaby. Eftersom det er en finale kamp, tænker vi, at nu skal vi spille på den gode bane, hvor  tribunen vender mod  banen. Men nej. Det er vigtigere at nogle u19 drenge har deres træning der, så vi bliver henvist til skodbanen bag stadion.  Det hjælper ikke på det, at det pis-øs-regner. Vores modstander er Calcio Desenzano. De vandt alle deres kampe i den anden pulje mod Espergærde, Strib-2 of ACFC.

Vi omkring teamet kan mærke nervøsiteten. Det er en finale. Dem spiller vi ikke mange af i udlandet. Det gør det ikke bedrer, at vi skal spille med en 5’er bold, når nu vi pr DBU bestemmelser plejer at spille med en 4’er… og det regner. På plussiden er modstander mødt op. De er trods alt jævnaldrene. Deres opvarming ligner en håndbold opvarming.
Kampen går i gang. Banen støver ikke så meget og der er ingen linjedommere som dag 1. Vi spiller nervøst, men er dog boldbesiddende. Det er modstander ligeglad med og de scorer til 0-1 . Så bliver der talt med store bogstaver fra sidelinjen og efterfølgnede bliver et lob fra Clara ind på midten opsnappet af kæmpe Vega, der skyder den i mål til 1-1. Vi er i gang! Aya scorer til 1-2. Hun brænder et straffe,  men scorer senere til 1-3.  Calcio reducerer til 2-3, inden Büsra lukket kampen med scoring til  2-4. slutfløjt. Finalevindere! Stemningen fra 8-mandsholdet på lægterne og det hele går op i en højere enhed. Vi vinder trofæet.

Teamets drøm om pigernes succes blev en realitet. Hvor er det fedt. Godt kæmpet tøser. Fuld fortjent!

Medaljeoverrækkelse og så hjem og fejre. Der er fest i garda village om aftenen

Turen hjem er hård. 22 timer i stormvejret, som rammer Danmark. Vi når til Puttgarden og den andensidste færge, inden Scandlines stopper trafikken pga. stormen, der hærger Danmarks kyster. Vi ankommer til Stadion fredag kl. 10 til forældre der står og jubler. Alle er trætte men glade. Vi har haft en fantastisk tur. Vi har lært meget. 3 dages restituering. Og så er der træning igen mandag. Vintersæsonen er begyndt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk