Brøndby indendørs cup

I løbet af vinteren har pigerne deltaget til forskellige indendørsstævner og det er blevet til en masse guld og sølv pokaler.
I lørdags skulle vi så til vores eget årlige indendørsstævne. Pigerne var spændte, de plejer at lægge ud med at bruge første kamp på at komme igang, men ikke denne gang der gik de lige på og hårdt.
Første kamp stod mod FA2000 som vi regnede med ville give os en del modstand, men vores spil kørte og vi vandt meget sikkert 4-0 uden at FA2000 rigtig blev farlige.
Anden kamp var mod Vallensbæk og her forsatte pigerne de flotte takter og vandt 3-0. I tredje kamp skulle vi møde Vanløse og endnu en gang klarede pigerne kampen fint og gik derfra med en 2-0 sejr. Sidste kamp i puljen var mod Tårnbytøserne og her leverede de smukt spil og en sejre på 4-0.
I semifinalen skulle vi mødes vores 2. hold som havde spillet super godt i deres pulje. Vi vidste at det blev en svær kamp, da vi kun kunne skuffe. Der blev fra begge sider kæmpet, men vi gik med sejren på 3-0.
I finalen skulle vi møde FA2000 igen, som i deres semifinale havde vundet på straffe mod Farum. En finale som ikke rigtig har så meget spænding. Kampen ender 4-1.
Et af de flotteste indendørs stævner pigerne har spillet, da de i alle kampene var klar og gode til at spille hinanden på de rigtige tidspunkter.
Det er også 2. år i træk at Brøndby har 2 hold i semifinalen, hvilket vidner om nogle dygtige fodboldspillere vi har udviklet.