Cup denmark 2018

I første weekend i august deltog holdet til Cup denmark som holdes i Brøndby. Da der ikke var nogen U12 række spillede pigerne i U13 rækken.
Pigerne vidste at vi nu skulle gøre brug af vores flotte spil og dermed undgå de direkte duel mod modstanderne da de vil være fysisk større end os.
Fredag
1. kamp mod Sandbro AIK fra Sverige som vi hurtigt fik styr på og slog meget overbevisende 8-0.
2. kamp stod mod Åhus IF 1 fra Sverige som regnede med ville give en del mere modstand så vi var klar fra start og fik med flot spil leveret en 2-0 sejr.
Lørdag
3. og sidste kamp i puljen var mod Öt smygehuk FF fra Sverige som faktisk var det hold som i starten af kamp pressede os mest og var sværest for os at få styr på. I løbet af kampen får vi alligevel overtaget og vinder flot 4-1.
Vi er nu noget overraskende videre som nr. 1 i puljen og klar til semifinalen søndag
Søndag
Semifinalen skulle stå mod Tallboda IF fra Sverige som havde vundet 2 og spillet 1 uafgjort. En kamp hvor vi kommer bagud med to og vælter i chancer med bolden vil ikke ind. I de sidste 5 minutter får vi hul på bylden og får scoret to mål. Vi skal derfor i straffespark konkurrence for at afgøre kampen.
Vi levere nogle flotte spark og Katrine på mål redder boldene så vi vinder semifinalen.
Finalen kommer til at stå mod Åhus 2 fra Sverige som slog Århus 1 i semifinalen.
Århus er et hold som har nogle dygtige piger vi har svært ved at lukke ned for. Begge hold kæmper og med scoring til Århus i starten er det os der skal frem ad. Og med godt spil og humøret oppe får vi scoret. Vi er nu igen klar til straffesparkkonkurrence.
Her blev der ikke den store spænding, Åhus har nogle dygtige sparkere som score nogle meget flotte og sikre mål og med deres klasse målmand på mål får vi kun scoret på 1 spark og må se os slået.
Tillykke til Åhus 2 med 1. pladsen.
Stor ros til vores piger for at spille så flot og kunne spille op med piger fra årgangen over.
Vi glæder os til næste år hvor vi er ældste årgang i U13 rækken og derfor skal spille mod egen årgang.