Vinder af Kronborg cup 2017

Igen i år tog vi til Kronborg cup, vi skulle forsvare titlen fra sidste år.
Der var 6 hold tilmeldt i U11-A rækken.
Lørdag spillede vi 3 kampe. 1. kamp var mod Allerød, vi skulle lige i gang men vi fik kæmpet os i gang og vandt 2-0. 2. kamp var mod BK Hekla og sikke en kamp vi spillede i stort set hele kampen på deres bane halvdel, men havde svært ved at få bolden i mål så det blev ikke til mere end 4-0. 3. og sidste kamp lørdag var mod Snekkersten og her havde vi fundet målskoene frem og gik fra banen med en sejr på 9-1.
Søndag skulle vi spille mod vennerne fra Måløv og Rosengården som begge er gode hold. 1. kamp var mod Måløv som taktisk havde valgt at spille med lange bolde fra deres målmand og direkte op til deres 2 hurtige angribere og det havde de meget held med. I vores samspil og overtag i spillet får de held med deres langbolde og får scoret. Vi kan trods spilovertag og mega mange chancer ikke få bolden i kassen. Vi må derfor gå fra kampen med et nederlag på 1-0.
Sidste kamp var mod Rosengården, som ville spille fodbold som os, med samspil og ikke kun langbolde. Det var vigtigt at vi fik sat os på kampen fra starten af og tog styringen. Pigerne var klar til denne kamp og spillede super godt og det resulterede i at vi styrede kampen og vandt 2-0.
Vi kunne nu hæve pokalen igen i år, efter en lidt hård søndag...