Menu

Elitefodbold og uddannelse – sådan gør vi i Brøndbyernes IF

Brøndbyernes IF er et af de bedste elitemiljøer for pige- og kvindefodboldspillere i Danmark. Vores mål er at udvikle spillere, der kan begå sig på højeste niveau og vi er optaget af, at spillerne udvikler sig både på og uden for banen.

Det er de færreste fodboldspillere, der kommer til at leve af at dyrke deres sport. Det gælder for drengene, hvor kun ganske få fra en årgang bliver fuldtidsprofessionelle – og det gælder i endnu højere grad for pigerne, fordi der endnu ikke er ret mange penge i kvindefodbold.

Pigerne skal i høj grad satse på en ”dobbelt karriere” – altså på at få en uddannelse, samtidig med, at de går efter drømmen om at spille fodbold på højest mulige niveau. Det er krævende og det er givende – og vi er der for at hjælpe og støtte! Både ”12-talspigen” og andre kan have brug for hjælp og støtte – til valg af skole/uddannelsessted eller undervejs i uddannelsesforløbet – det ved vi af erfaring!!

Vi har mange pige- og kvindespillere i Brøndbyernes IF, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller efterskoleforløb og flere spillere, der har gået i idrætsklasser, så der er også altid mulighed for at tale med andre, der har prøvet at kombinere elitefodbold og skole.

 

Elitespiller i Brøndbyernes IF – muligheder for at kombinere elitefodbold og skole:

Brøndbyernes IF har en uddannelsesansvarlig, der skal stå til rådighed for spillerne på eliteholdene, der har brug for vejledning omkring uddannelse, holde sig orienteret om muligheder for at kombinere elitefodbold og uddannelse og tage kontakt til uddannelsesinstitutionerne, hvis der er brug for det.

 

Det tilbyder vi:

Spillere på U12 og U14: Særligt infomøde om idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole og om sammenhængen mellem elitefodbold og skole

Spillere på U16:

Særligt infomøde om Brøndby Gymnasium. Samtale om valg af ungdomsuddannelse.
Rådgivning omkring Team Danmark ansøgning.

Spillere på U18: Rådgivning omkring ungdomsuddannelse og life skills – sammenhængen mellem elitefodbold, uddannelse og ungdomsliv.
Alle elitespillere:

Samtaler med klubbens uddannelsesansvarlige omkring skolevalg, valg af ungdomsuddannelse og sammenhængen mellem elitefodbold, uddannelse og ungdomsliv.

Dem samarbejder vi med:

Man kan sagtens være elitespiller i Brøndby og gå i sin lokale skole eller gymnasium, men disse uddannelsessteder arbejder vi tættest sammen med:

Folkeskoler: 7. – 9. klasse: Eliteklasser på Brøndbyvester Skole
Efterskoler (10. klasse):


Brøndby Idrætsefterskole
Københavns Idrætsefterskole (Valby)
Skolerne er to af de idrætsefterskoler, som DBU har indgået samarbejdsaftale med.

Ungdomsuddannelser:

Brøndby Gymnasium (privatgymnasium): STX og HF. Særlige tilbud til eliteidrætsudøvere.
Next: STX, HHX, HTX, HF, erhvervsuddannelser og 10. klasse. Særlige tilbud til eliteidrætsudøvere.

Her kan du få mere information:

Overordnet information:

http://www.dbu.dk/Temaer/Fodbold_og_uddannelse

http://www.teamdanmark.dk/Fokusomrader/Talentudvikling.aspx

 

Idrætsklasser på Brøndbyvester Skole:

Information og link til ansøgningsskema: http://brondbyvesterskole.skoleporten.dk/sp/187375/dokumenter/bee3acdc-7059-47b2-8f43-2b227c991784/

Ansøgningsskema: http://brondbyvesterskole.skoleporten.dk/sp/187375/dokumenter/bee3acdc-7059-47b2-8f43-2b227c991784/

 

Idrætsefterskoler:
http://www.brondby-ie.dk/
http://www.kies.dk/

 

Ungdomsuddannelser:

http://www.brondby-gym.dk/

http://www.nextkbh.dk/sydkysten/elitesport.asp

 

Oversigt over Team Danmark uddannelsespartnere: http://teamdanmark.dk/Eksperter/Karriere-og-uddannelse/Articles%20Folder-erhvervskarriere/Uddannelsespartnere.aspx

Oversigt over andre ungdomsuddannelsesinstitutioner som har tilbud målrettet elitesportselever: http://teamdanmark.dk/Eksperter/Karriere-og-uddannelse/Articles%20Folder-erhvervskarriere/Uddannelsespartnere/Andre%20skoler.aspx

 

Spørg den uddannelsesansvarlige Jan Borre – til hver en tid:

Jan Borre  Mail

eller find mig i Klubhuset :)

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk