U18DM - Seks debutanter i storsejr

Brøndbys nye U18 DM-trup består af 12 gengangere fra sidste år, og 11 nye spillere. Seks spillere er rykket op fra vores eget U16-hold, mens de øvrige er kommet til os udefra – fra Hillerød, Greve, B93, Farum og BSF.
Truppen består af en god blanding rent årgangsmæssigt med 9 årgang 2000, 9 årgang 2001 og 5 årgang 2002. De fem yngste spillere kommer alle fra egne rækker.
Vi byder velkommen til Thea Ebbe Brich, Naja Stencel, Michelle Lykke Schnack-Jensen, Nanna Johansson, Laura Juul Hansen, Jasmin Fashoo, Mathilde Vangsgaard, Katrine Krongaard, Cecilie Mørch Baden Andersen, Sarah Liljeborg og Anna Elise Høfde
Hele seks af de nye spillere fik debut i den gule trøje i U18 DM-rækken i sæsonens første kamp, hvor det blev til en storsejr på 7-1 over FC Thy Piger. Tillykke med debuten til Thea, Mathilde, Nanna, Laura, Sarah og Katrine!