Vi kan ikke leve uden fodbold..

Fodbold er en kontaktsport. Og elitefodbold er ikke for sarte piger, hverken fysisk eller mentalt. En af de værste ting, man kan opleve som elitespiller, er at blive alvorligt skadet. Den ene dag bruger man al sin tid på fodbold – for så at kunne følge med fra sidelinjen i den laaaaange tid det tager, før man er klar igen.

Tre elitefodboldspillere, der endnu ikke er fyldt 17. Med tre nye korsbånd. De to sidder på Sophie Borre, der efter at have spillet i Brøndby, fra hun startede til fodbold som 5-årig, har været ude med alvorlige knæskader de sidste to sæsoner.

”Første gang, jeg fik en alvorlig skade, var i Brøndby Cup for to år siden, hvor jeg fik korsbåndet delvist revet over,” fortæller Sophie. Efter tre måneder var jeg klar igen, men i den første kamp, røg jeg ind i en hård tackling, hvor jeg nærmest blev flækket midt over, og så røg korsbåndet helt, og jeg måtte igennem en operation og genoptræning. Det var en sej tur, men jeg knoklede bare på, for jeg VILLE jo tilbage til den sport, jeg elsker”.

Sophie blev klar, men efter få kampe var hun så uheldig at komme ud for samme skade i modsatte ben – og så var det forfra igen..

”Lige da jeg fik skaden anden gang, tænkte jeg et kort sekund på, om jeg overhovedet ville komme til at spille igen. Men jeg blev hurtigt klar over, at fodbolden betyder så meget for mig, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at komme tilbage igen. Det er både selve spillet og samværet, der er vigtigt for mig og jeg har savnet begge dele under min skadesperiode. Selvom man godt kan være en del af det sociale, er det alligevel langt federe at være med BÅDE på og udenfor banen. Jeg er stadig med i al den træning, jeg kan, men glæder mig rigtig meget til at være med 100%”

Sophie er glad for at vinde, og da hun startede til fodbold, kunne hun ødelægge hele trænerens oplæg med sin vindermentalitet. For når træneren sagde til de små 5-6-årige piger, at det handler om at have det sjovt, så surmulede Sophie.. For selv som 5-årig syntes Sophie, at det handlede om at VINDE!

”Jeg vil stadig vinde, men ”vinde” er for mig lige nu at blive helt klar. Jeg prøver at fokusere på alle de positive ting, jeg allerede har oplevet med fodbold og tænker på de mange oplevelser, der kommer. Min familie har hjulpet mig meget med at holde humøret oppe, for selvfølgelig har der da været dage, hvor jeg har været nede”.

I forhold til Sophie har Laura været heldig – hun har kun været ude i et år og regner med at være klar igen sidst på efterårssæsonen. Laura har lært at sætte sig mål, og målet lige nu er at komme tilbage og at det ikke skal være på grund af en skade, at hun stopper med at spille fodbold:

”Fodbold betyder rigtig meget for mig, og mens jeg har været skadet, er det blevet meget klart for mig, at jeg vil være en del af holdet. Jeg vil være med, hvor det sker og med til at bidrage med det, jeg kan. Jeg har også lært, at man ikke skal give op og at man godt kan blive stærkere af modgang. Det har været vigtigt for mig at mærke, hvor vigtigt både selve spillet og det sociale er i mit liv”, fortæller Laura.

Amalie har stadig begge sine ”egne” korsbånd, men forskellige skader har holdt hende ude at spillet i hele 2016. Forhåbentlig er hun klar igen allerede fra starten af den nye sæson, men hendes skadesforløb har lært hende, at det er vigtigt at lytte efter sin krop, hvis man har smerter, selvom man bare VIL spille:

”Jeg prøver at huske på, at det er bedre at være 100% klar end at spille småskadet – selv om man føler sig klar og bare vil i gang igen. Jeg har prøvet at gå i gang for tidligt og få en ny skade, så nu passer jeg bedre på og ved, at det er værd at vente på at blive helt klar," erkender "Malle". 

For selvom det har været lange, seje forløb, er pigerne enige om, at det på trods af skaderne er det hele værd og de er fast besluttede på, at de skal tilbage på banen igen!

For som de alle tre siger: "Vi kan ikke leve uden fodbold!"