Menu

Bahrenscheer: Vi spiller en overbevisende 1.halvleg

image Foto: Joh-Foto
04. april 2021 kl. 10:34
I går tog vi endelig hul på det spændende slutspil i Gjensidige Kvindeliga, og det blev til en meget vigtig 1-2-sejr over KoldingQ i en kamp, hvor der var stor forskel på de to halvlege.

Målmand Naja Bahrenscheer så kampen således.
- Jeg synes, vi spiller en overbevisende 1.halvleg, og det er også den, der danner grundlaget for sejren. I løbet af 2.halvleg gør vi det unødigt spændende, da vi ikke rigtig får sat vores spil og smider bolden hurtigt væk, lige så snart vi erobrer den, så det bliver indianerfodbold frem og tilbage. Det ender mere som en slåskamp end det spil, vi gerne vil spille, men det er en sejr og 3 point, og det er det vigtigste.

I et forventet tæt slutspil, hvor mange hold vil byde sig til, var det italesat af alle på og omkring Brøndby-holdet, at det var helt afgørende at komme godt fra start, så netop sejren og de 3 point er klart det vigtigste at tage med fra kampen i går.
- Det var meget vigtigt at få sejren med herfra. Vi har brug for 3 point i alle kampe, hvis vi skal stå med mesterskabet til sidst, og nu er den første sejr i hus, så mangler der bare ni.

Grundet landsholdspause den kommende tid er næste opgave i slutspillet først lørdag den 17. april, hvor Fortuna Hjørring kommer på besøg i Brøndby.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk