Menu

Kamilla Karlsen forlænger

image
02. august 2020 kl. 12:01
Kamilla Karlsen har været i Brøndby siden 2017, og vi er glade for at kunne fortælle, at det samarbejde fortsætter.

Gennem de 3 år i klubben har Karlsen udviklet sig rigtig meget – og skullet vænne sig til en ny position på banen.

- Jeg har været glad for at spille i Brøndby i alle 3 år og glæder mig ekstremt meget til mere tid. Siden 2017 har jeg udviklet mig meget både på og ude for banen. Før jeg skiftede til Brøndby var jeg udelukkende midtbane og havde aldrig spillet midterforsvar før, hvilket jeg har spillet i Brøndby. Jeg vil rigtig gerne bygge mere på som midtbane og håber, jeg kan spille 6’er. Jeg håber, at jeg kan forsætte min udvikling, der gør mig til en bedre fodboldspiller, og jeg vil rigtig gerne tage mere ansvar både på banen og udenfor banen fremadrettet.

I sidste sæson var Karlsen mere eller mindre fast med fra start i hver kamp – det samme har hun været i denne sæsons opstart - og hun nyder godt af trænernes store tillid.

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget, at trænerteamet har tiltro til mig. Jeg føler, at vi forstår hinanden, hvilket også medvirker til, at jeg føler, at jeg er det helt rigtige sted.

Kamilla Karlsen blev student i sommer og tager en pause fra studierne, så der kan være mere fokus på fodbold det kommende år.

- Jeg har valgt at fokusere 100 % på fodbolden. Dog har jeg et arbejde ved siden af træning, så jeg har noget at lave, når vi ikke træner, men ellers er det fodbolden, det handler om, og det bliver skønt.

Karlsen har foreløbigt spillet 84 kampe i den blå-gule trøje, og vi glæder os til endnu flere med hende på banen. Om det bliver i midterforsvaret eller som 6’er må tiden vise.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk