Menu

Karlsen: Fokus skal holdes alle 90 minutter

image Foto: Dan Eugen
28. august 2020 kl. 16:42
I morgen lørdag spilles 5. runde af Gjensidige Kvindeliga, og det byder på et opgør i Aarhus mod AGF. Det er en kamp mellem top og bund, som det ser ud lige nu i stillingen i ligaen, men der er ingen nemme kampe.

Kamilla Karlsen ser meget frem til kampen og forventer en intens og spændende kamp.
- Jeg forventer, at det bliver en intens og spændende kamp. Det er to hold, der gerne vil spille fodbold, og som vil gøre alt for de 3 point. Det bliver en kamp, hvor vi skal holde fokus i alle 90 minutter og være konsekvente i begge felter.

Brøndby-holdet kom igennem en hård sidste uge med 3 kampe og 7 point til følge, og det har været rart for holdet at have en hel træningsuge, hvor der ifølge Brøndby-profilen har været stort fokus på eget spil.
- Vi har generelt op til hver kamp stort fokus på os selv, hvilket vi også skal have i kampen i morgen. I ugens løb har vi derfor arbejdet en masse med vores eget spil og presspillet, og i morgen skal vi gå på banen med en masse aggressivitet og spilleglæde.

Der er kick-off kl. 14.00 i Vejlby/Risskov Centeret.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk