Lamti: Det bliver en tæt kamp

Brøndby-holdet har startet sæsonen med 2 sejre og godt spil, og hun føler derfor, at holdet står godt rustet til topopgøret.
- Vi begynder så småt at finde en rytme og hinanden, og det bliver bedre kamp for kamp. Den udvikling skal vi fortsætte. Jeg føler, vi står så godt rustet, som vi nu kan - vi kender efterhånden FCN rigtig godt, så jeg føler ikke, de kan overraske os med noget.
I den forgangne sæson, som var FC Nordsjællands første i Gjensidige Kvindeliga, blev det til tre tætte kampe med et nederlag og to Brøndby-sejre til følge. Lamti forventer derfor også endnu et tæt opgør.
- Jeg forventer, at det bliver en tæt kamp igen. FCN vil rigtig gerne slå os - og det er klart gengældt. Derfor tror jeg, det bliver en kamp med høj intensitet og energi, men måske ikke med det flotteste fodboldspil, men det bliver uden tvivl to hold, der vil kæmpe hårdt for de 3 point.
Der er kampstart kl. 18.30 på Farum Park. Hvis du ønsker billet til kampen, skal du skrive en mail til air@fcn.dk med angivelse af navn, mail og telefonnummer.