Menu

Per Nielsen: At forberede sig har været svært

image Foto: Joh-Foto
05. februar 2021 kl. 14:55
Tidligere på ugen kom det frem, at der endnu engang var ændringer til de udsatte Champions League-kampe mod Vålerenga

Forløbet har frustreret cheftræner Per Nielsen, men han er glad for, at der blev fundet en god løsning.
- Endelig fristes man til at sige. Det udviklede sig igen desværre til lidt af en farce om, hvordan denne kamp skulle afvikles, men nu fandt man en løsning, og det er vi super glade for, for vi har alle glædet os til denne kamp i mange måneder efterhånden.

Løsningen blev én kamp i Brøndby, hvor Brøndby Stadion er at anse som neutral bane, men det har ikke været nemt for trænerteamet og holdet at forberede sig, for der er stor forskel på, om kampen skal spilles over én eller to kampe.
- Det har selvfølgelig ikke været let at forberede os på en kamp, som vi ikke har vidst, om den skulle spilles over to kampe, eller over én kamp, om vi skulle spille på græs eller kunst, men det har selvfølgelig været det samme for Vålerenga, så på det område står vi nok lige. Men vi har holdt fokus og har haft nogle gode uger på træningsbanerne, og nu glæder vi os bare til at få lov til at prøve kræfter med det bedste hold i Norge.

Kampen spilles torsdag den 11. februar kl. 15.00 på Brøndby Stadion. Tilskuere er desværre ikke tilladt, men kampen vil blive streamet, så alle kan se med.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk