Menu

Per Nielsen: Vi skal spille kampen på vores præmisser

image Foto: Joh-Foto
19. marts 2021 kl. 13:51
Den første af to pokalsemifinaler mod HB Køge spilles i Brøndby i morgen, og cheftræner Per Nielsen ser frem til kampen, som for alvor er startskuddet på forårets afgørende kampe

Og cheftræneren forventer en tæt og hård kamp og håber på god fodbold.
- Jeg forventer, at det bliver en tæt og hård kamp mellem to gode hold. Jeg håber samtidig på, at det bliver en kamp, hvor vi kan spille noget god fodbold og spille kampen på vores præmisser. Det lykkedes vi slet ikke med i kampen i Køge i efteråret, så det er vigtigt, at vi formår at tage fat om spillet med bolden og kampen på en helt anden måde end dernede.

Og kampen i Køge, som Per Nielsen henviser til, endte med et 5-0-nederlag til Brøndby, og ordet revanche er derfor oplagt at nævne i denne forbindelse, men det har ikke været et tema i optakten.
- Vi har ikke snakket om revanche i optakten, men det er klart, at jeg kender mine spillere så godt, at jeg ved, at de har noget inden i sig, der virkelig gerne vil revanchere den kamp, så det kommer nok helt naturligt i dem, men det har ikke været et tema fra trænerstabens side. Kampen i Køge ligger næsten et halvt år tilbage nu, og det her er en helt ny kamp.

Og det specielle ved pokalsemifinalen er, at den skal afgøres over to kampe, og det har Brøndby-holdet heldigvis god erfaring med fra Champions League.
- Vi kender betingelserne på forhånd, og vi har noget rutine i at spille denne type dobbeltkampe fra Champions League, så det gælder om at have is i maven og huske på, at der er fire halvlege til at få tingene afgjort. Det helt afgørende ord i denne sammenhæng er derfor tålmodighed, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi vil gøre alt for at stå som samlet vinder til sidst, så vi kan spille med om pokaltitlen igen.


Kampen i morgen i Brøndby skal desværre spilles uden tilskuere grundet de nuværende Corona-restriktioner, men den bliver streamet, og du kan se kampen her.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk