Sikker sejr og klar til pokalsemifinalen

Nanna Christiansen er topscorer i både Gjensidige Kvindeliga og Sydbank Kvindepokalen og udbyggede med sine to mål i dag den statistik i pokalturneringen. Specielt det andet mål, et lop over målmanden, viste Nannas store klasse, og det var en glad tomålsskytte, vi fangede efter kampen.
- Jeg er tilfreds med sejren, og i perioder spiller vi rigtig fin fodbold. Vi kommer frem til mange chancer og holder dem væk fra det helt store, men der er stadig mange ting at arbejde på i spillet med bolden. Det vigtigste er dog, at semifinalepladsen i pokalturneringen er sikret. Det var det, vi kom efter, og det er et skridt på vejen mod finalen, som selvfølgelig er det helt store mål. Pokalfinaler er så fede at spille, og vi har ikke vundet turneringen siden 2018, så det vil vi meget gerne igen i denne sæson, så vi er glade for sejren og det videre avancement.
Også fra klubbens side er der stor tilfredshed med det videre avancement i pokalturneringen.
- Vi er meget glad for sejren og at være klar til semifinalen. Det er et skridt yderligere på vejen mod det helt store mål, pokalfinalen. Og så var det dejligt at se så mange komme i spil og bidrage på banen i dag, udtaler sportschef Seref Aras.
Der er lodtrækning til semifinalerne mandag den 7. december, hvor modstanderen kan blive OdenseQ fra 1.division, vinderen af HB Køge/Fortuna Hjørring eller vinderen af FC Thy-ThistedQ/FC Nordsjælland.