Menu

Sikker sejr over AaB

image Foto: Dan Eugen
07. september 2020 kl. 09:59
I 6. spillerunde i Gjensidige Kvindeliga i lørdags var oprykkerne fra AaB på besøg i Brøndby, og det blev til en sikker 3-0-sejr til hjemmeholdet, der for første gang i denne sæson spillede i den nye hjemmebanetrøje

I skiftevis sol og regn lørdag eftermiddag fik holdet en drømmestart, da anfører Theresa Eslund bragte hjemmeholdet foran allerede efter 4 minutters spil. Det blev dog lidt en sovepude, for Brøndby-spillerne blev trukket ned i AaB's tempo og fik ikke skabt det store resten af 1.halvleg.

I 2.halvleg var der en helt anden energi, og der blev skabt flere farlige situationer foran mål. Efter 60 minutter fik all time topscorer, Nanna Christiansen, sidste fod på bolden tæt inde under mål efter noget klumpspil, og i 73. minut cementerede pigerne sejren med målet til 3-0. Det blev krediteret som et selvmål til AaB's Emma Nøddelund, men det kom efter en flot frisparkskombination, hvor Mille Gejl havde sidste fod på bolden og sendte et fladt langskud afsted mod mål, som blev rettet af og gik ind.

Med sejren og rundens øvrige resultater udbyggede Brøndby føringen i tabellen og har nu 4 point ned til nr. 2 fra FC Thy-ThistedQ, som er næste modstander i Gjensidige Kvindeliga.  

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk